Læsning af den hellige biskop Cyrillus af Jerusalems katekese
Vi forkynder ikke blot Kristi første komme, men også det andet komme, der er langt herligere end det første. Det første komme åbenbarede hans tålmodighed i lidelsen, det andet bringer den himmelske krone. Alt, hvad der vedrører vor Herre Jesus Kristus, har som oftest to sider. Hans fødsel er dobbelt: han er født af Gud fra evighed, men også født af en jomfru i tidens fylde. Hans nedstigen til os er dobbelt: den ene er ubemærket som duggen, der faldt på Gideons skind, den anden er åbenlys og ligger i fremtiden.
Ved sit første komme blev han lagt i svøb i en krybbe. Ved sit andet komme iføres han lyset som en kappe. Ved sit første komme led han på korset og ringeagtedes af sine omgivelser. Ved sit andet komme i herlighed vil han være ledsaget af englenes hærskare. Vi standser derfor ikke ved hans første komme, men venter også i håb på hans andet komme. Ved hans første komme sagde vi: “Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.” Ved hans andet komme vil dette atter blive sunget af os. Når vi sammen med englene iler Herren i møde, skal vi i tilbedelse udråbe: “Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.”
Frelseren kommer ikke igen for atter at blive dømt, men for at anklage dem, der dømte ham. Han, som var tavs, da han blev dømt, vil minde dem derom, som vovede at idømme ham korsets død, og sige: “Dette gjorde I, men jeg tav.” Ved sit første komme lærte han menneskene efter Guds kærlige plan ved sin milde overtalelse. Ved hans andet komme vil alle, hvad enten de ønsker det eller ikke, nødvendigvis blive underlagt hans herredømme.
Profeten Malakias taler om dette dobbelte komme. “Herren kommer i et nu til sit tempel.” Det er det første komme. Om det andet siger han: “Den almægtige Gud kommer. Men hvem kan udholde den dag, han kommer, og hvem kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud. Han sidder og smelter og renser sølv.” Også Paulus taler om Kristi dobbelte komme, når han skriver til Titus: “Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst.” Læg mærke til, hvordan han taler både om det første komme og takker Gud for det og om det andet komme, som vi ser frem til med længsel.
Det er derfor i kraft af den tro, som vi bekender og har fået overdraget, at vi sætter vor lid til ham, “som opfór til Himlen, hvor han sidder ved Faderens højre hånd, og hvorfra han skal komme igen for at dømme de levende og de døde, han hvis herredømme er uden ende.”
Vor Herre Jesus Kristus vil altså komme igen fra Himlen. Han vil komme igen i herlighed på den yderste dag ved verdens ende. Så vil denne verden forgå og blive skabt påny.
Kilder:
Læsninger fra den kirkelige tradition; bind 1: Advent-Jul
Oversat efter LITURGIA HORARUM af Jacob Thomsen
Udgivet af KATEKETCENTRALEN, København 1991
Læsningernes tidebøn, 2. læsning, 1. søndag i advent - Universalis