På denne dag fejrer Kirken fællesskabet mellem de troende her på jorden (den stridende Kirke) og alle de brødre og søstre, der allerede nu nyder den fuldstændige lykke i Himlens herlighed (den sejrende Kirke).
Første gang tanken om at hædre alle Guds helgener på én gang fik konkret form var, da pave Bonifacius IV i 609 indviede det hedenske tempel Pantheon i Rom til den salige Jomfru Maria og alle helgener, og fra slutningen af 900-tallet har man i Rom på denne dag fejret alle helgener, kendte som ukendte.
Helgenernes talløse skare vidner ikke kun om Guds kraft i menneskelig svaghed, men opmuntrer os til som de at holde ud i Kristi efterfølgelse i tryg forvisning om deres forbøn hos Gud. Denne holdning kommer smukt til udtryk i Allehelgenslitaniet, som kan og bør tilpasses lokale forhold ved tilføjelse af helgener med tilknytning til landet, bispedømmet, kirken eller den enkelte troende (f.eks. navnehelgen).
Efter Allehelgens dag følger med troens og hjertets logik festen for Alle Sjæle, den 2. november.
Kilde: Katolsk Bønnebog
Belize
Belize er en suveræn stat i Mellemamerika. Belize ligger ved det Caribiske Hav med grænser til Mexico mod nordvest og Guatemala mod vest og syd. Mod øst over den Honduranske Golf ligger Honduras i en afstand af 75 km, hvor landene er tættest hinanden. Belize har et areal på 22.966 km² og har 374.681 indbyggere.
Fotogalleri fra San Pedro katolske skole