Immigration og kulturel integration har stået øverst på den politiske dagsorden i årtier med næsten automatisk reference til islam og muslimer. Men i dagens Danmark er der mindst lige så mange immigranter med kristen som muslimsk baggrund. En stor del af disse immigranter er katolikker, men der er meget lidt forskning om katolicisme i Danmark. Projektet afdækker globale netværk og undersøger, hvordan katolicismen udleves i Danmark og analyserer, hvordan katolsk tro og praksis hænger sammen med katolsk inspireret etik, der påvirker holdninger til moral, arbejde, krop og identitet.
Forskningsprojektet omfatter den første komparative, dybdegående undersøgelse af de voksende katolske befolkningsgrupper i Danmark og deres bånd til den brede verden. Undersøgelsen er baseret på fem casestudier af polske, mellemøstlige, nigerianske, filippinske og spansk/mexicanske minoritetsgrupper og deres nationale og transnationale netværk.
Katolsk Liv hjælper til
Roskilde Universitet og Københavns Universitet er i gang med en spørgeskemaundersøgelse blandt katolikker i Danmark. Projektet er ledet af Bjørn Thomassen og Andreas Bandak. Vi vil meget gerne have din besvarelse Det ville være en stor hjælp! Alle svar bliver anonymiseret, og spørgsmålene kan besvares på polsk, engelsk, dansk og spansk. Find mere info om undersøgelsen og link til spørgeskemaet på projektets hjemmeside - HER
KATOLSK LIV er blevet stillet en videosamtale i udsigt med de projektansvarlige - når de første resultater af undersøgelsen er tikket ind.
LINK:
Projektets hjemmeside HER
Spørgeskemaet til alle katolikker i Danmark HER