KATOLSK LIV til Krakow

Moder Angelica grundlagde verdens største religiøse netværk - EWTN - den 15. august 1981

EWTN er verdens største religiøse medienetværk og koncernen har udtrykt ønske om et samarbejde med KATOLSK LIV, et samarbejde som biskop Czeslaw Kozon støtter.

Samarbejdet skal ses i lyset af bestræbelserne på at udvikle en katolsk skandinavisk medieplatform - EWTN Nordic - og KATOLSK LIV vil gennem efteråret, i samarbejde med EWTN, udvikle en dansk hjemmeside, som hedder EWTN Danmark.

Det er hensigten at indholdet på EWTN Danmark skal være "det bedste" fra KATOLSK LIV, suppleret med indhold fra de øvrige nordisk lande samt relevant globalt indhold fra EWTN.

Samarbejdet med KATOLSK LIV har også givet sig udtryk i en invitation til "EWTN affiliates and partners European meeting" i dagene 26-29 august i Krakow, Polen, hvor vi bl.a. om fredagen skal besøge "The Shrine of the Divine Mercy" i Auschwitz.

Lørdag er der festmiddag for at fejre EWTN's etablering for 40 år siden, den 15. august 1981.

På det europæiske møde vil KATOLSK LIV møde repræsentanter fra øvrige europæiske lande, som samarbejder med EWTN, og KATOLSK LIV vil efterfølgende sende en reportage, med foto og video, fra begivenheden.

Rejse og ophold er sponseret af Vor Frue Kloster (Åsebakken).

%d bloggers like this: