1. november
ALLE HELGEN - På denne højtidsdag fejrer Kirken fællesskabet mellem de troende her på jorden (den stridende Kirke) og alle de brødre og søstre, der allerede nu nyder den fuldstændige lykke i Himlens herlighed (den sejrende Kirke). Første gang tanken om at hædre alle Guds helgener på én gang fik konkret form var, da pave Bonifacius IV i 609 indviede det hedenske tempel Pantheon i Rom til den salige Jomfru Maria og alle helgener, og fra slutningen af 900-tallet har man i Rom på denne dag fejret alle helgener, kendte som ukendte.
Helgenernes talløse skare vidner ikke kun om Guds kraft i menneskelig svaghed, men opmuntrer os til som de at holde ud i Kristi efterfølgelse i tryg forvisning om deres forbøn hos Gud. Denne holdning kommer smukt til udtryk i Allehelgenslitaniet, som kan og bør tilpasses lokale forhold ved tilføjelse af helgener med tilknytning til landet, bispedømmet, kirken eller den enkelte troende (f.eks. navnehelgen). Efter Allehelgens dag følger med troens og hjertets logik festen for Alle Sjæle, den 2. november.
Vi arbejder i denne tid på KATOLSK LIV med en kalender der dagligt viser den aktuelle og de kommende dages helgener.
2. november
ALLE SJÆLES DAG er mindedagen for alle de døde, der er gået bort beseglet med troens tegn i håbet om den evige herlighed, men som stadig har brug for renselse i skærsilden (den lidende Kirke), før de kan skue Gud ansigt til ansigt. Også de er en del af det store kirkelige fællesskab, og på denne dag mindes vi dem med taknemmelighed og forbøn.
Før liturgireformen efter Det andet Vatikankoncil hørte den højmiddelalderlige dommedagshymne Dies iræ, som også brugtes ved rekviemsmessen, til dagens liturgi. Mange steder er det skik at samles på kirkegårdene til en andagt for de afdøde og smykke deres grave med blomster og lys.
Bemærk: De to dage fejres først i menighederne den førstkommende søndag, henholdsvis mandag.
Kilde: Katolsk bønnebog
