Kære Kirsten
Kan du hjælpe mig ud af et dilemma: På den ene side føler jeg mig tiltrukket af den kristne tro på en kærlig Gud, der vil lære menneskene at elske hinanden. På den anden side synes jeg, det er svært at tage Bibelen alvorligt: Gang på gang overskrider den almindelig sund menneskefornuft og videnskabelige erkendelser, ved at fortælle om alle mulige totalt usandsynlige hændelser, f. eks. overgangen over Det Røde Hav, for slet ikke at tale om skabelsen, der jo modsiger den moderne naturvidenskabs mest elementære opdagelser.
Hvordan kan I kristne leve med så åbenlyse modsigelser?
Mvh. Sonja
Kære Sonja
Dilemmaet mellem teologi og naturvidenskab har været et problem for mange mennesker, især efter 1600-tallet, da den nye naturvidenskab for alvor fik vind i sejlene med dens principper om, at virkeligheden er det, som kan måles, vejes og beskrives matematisk. Især blev konflikten tilspidset, da Copernicus’ og Galileis opdagelser bogstaveligt talt vendte Bibelens verdensbillede på hovedet og gjorde solen til universets centrum og ikke Jorden, som man altid havde regnet med, og som da også er Bibelens verdensbillede (det geocentriske). Eftertiden har vist, at denne strid var helt meningsløs, da ingen af delene er den endegyldige sandhed, men virkeligheden viser sig at være uendeligt mere kompliceret: Jorden drejer om sig selv, og det gør solen også. Jorden kredser samtidig om solen, og solen drejer sig med sine 9 planeter i en cyklus på 220 millioner år om mælkevejens centrum. Desuden er hverken jorden eller solen centrum i kosmos, men vort solsystem befinder sig ved randen af en galakse, der kun er én ud af milliarder andre galakser, som alle bevæger sig bort fra hinanden med en ufattelig hastighed.
Eksemplet viser, at vor erkendelse er ekstremt begrænset og mangelfuld.
Når der tilsyneladende er tale om en konflikt mellem naturvidenskab og teologi, hænger det sammen med, at begge parter har haft en forestilling om, at deres eget verdensbillede var rigtigt, og det andet forkert: ”Enten skabelse eller evolution, Gud eller Darwin”. Den ene holdning fører i sin konsekvens til kreationisme og bibelfundamentalisme, mens den anden fører til materialisme og ateisme. Begge dele er udtryk for et temmelig naivt hovmod. Efterhånden kan stadig flere på begge sider af skillelinjen se, at der slet ikke er tale om et enten- eller, men om et både- og. Det er lige som i fysikkens komplementaritetsteori, hvor et fænomen med lige stor ret kan beskrives som partikler og bølger: Skabelsen er jo ikke et naturvidenskabeligt begreb, men derimod et filosofisk- teologisk, som ikke på nogen måde begrænser den naturvidenskabelige forskning, hvis opgave det er at udforske, HVORDAN skaberværket arter sig, mens teologien udgrunder HVORFOR.
Konklusionen på den gamle diskussion må altså være et både- og, således at de to erkendelsesveje, naturvidenskab og teologi, ikke udelukker hinanden, men tværtimod kompletterer hinanden. I sin kærlighed er Gud nærværende i sit skaberværk i en kontinuerlig dynamik, som udfolder sig i evolutionen efter den guddommelige orden, som er nedlagt i naturlovene. Guds dynamiske skabervirksomhed viser sig i kosmos’ udvikling frem imod livets opståen, fra de første atomer, molekyler, solsystemer og mælkeveje hen imod de levende væsener og endelig som slutpunkt i udviklingen:
Mennesket, skaberværkets krone, Guds billede, hvert eneste menneske som en unik personlighed.
Skabelsen har en begyndelse i tid, men er samtidig en kontinuerlig proces.
At det først er i nyere tid den reduktionistiske tankegang har vundet fodfæste og er blevet almindeligt tankegods, bevidnes af udsagn fra de største naturvidenskabsmænd i renæssancen, som tænkte holistisk: Galilei udtrykte det sådan: ”Den hellige Bibel og naturens fænomener udgår begge fra Guds ord, den første som dikteret af Helligånden, og den sidste som udøveren af Guds bud.”
En anden af renæssancens store astronomer, Tycho Brahes elev, Kepler, skriver i 1618: ” Thi det er netop universet, som er Naturens bog, i hvilken Gud som Skaber har åbenbaret og afbildet sit væsen, og hvad hans vilje er med mennesket i en skrift uden ord.” Og et andet sted: ”..”den Naturens Bog, der prises så højt i Den hellige Skrift. Paulus minder hedningene om, at de i denne kan betragte Gud, som man kan betragte solen i en vandflade eller et spejl.”
(Olaf Pedersen: Naturerkendelse og Theologi, 1996, s 317)
Dette er også almindelig katolsk lære i dag, for katolsk tro er holistisk. Derfor kan kristne – i hvert fald katolikker – leve med en glad og betaget accept af naturvidenskabens nyeste erkendelser, for de modsiger ikke Bibelen, men bekræfter kun Skriftens udsagn om Guds uendelige storhed, visdom og kærlighed.
Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Vil du læse flere spørgsmål og svar om katolsk tro - klik HER │ Har du selv et spørgsmål om katolsk tro? - skriv til info@katolskliv.dk
Nogle spørgsmål og svar har tidligere været bragt i det katolske bispedømmes udgivelse Katolsk Orientering under "Spørg brevkassen". Kirsten Kjærulff har foreslået dem optaget i Katolsk Liv. Biskop Czeslaw Kozon har givet tilladelse til at indhold fra Katolsk Orientering kan bringes i Katolsk Liv når kilden angives.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
