Overskrifter
"Arma Christi" er navnet på en udstilling med 18 ikoner fra Ukraine, der kunne ses i Den stille uge i det pavelige kapel Santa Marta i Vatikanet. Det særlige ved dem er, at splinter fra russiske bomber er indbygget i dem.
Af: Krzysztof Bronk und Stefan v. Kempis
For Vatican News den 4. April 2023
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Idéen til disse berørende kunstværker opstod på Kunstakademiet i Lviv i det vestlige Ukraine. "Arma Christi-ikonerne blev malet af vores elever og lærere," forklarer Vasyl Kosiv, rektor for akademiet. ”De har metaforisk efterlignet de instrumenter, der er forbundet med Kristi lidelse, og disse lidelsesinstrumenter er dele af russiske bomber. Hvert ikon indeholder et fragment af sådan en bombe - så dét, der dræber og skader os nu, er blevet indbygget i de hellige ikoner."
En af ikonerne, som er malet på et stykke træ, viser den lidende Kristus med en tornekrone, korsfæstelsens stigmata og en rød kappe. Hans sår og stikket fra lansen er lavet af bombesplinter.
Dødens værktøjer – og sejrens symboler
”Det er en meget stærk metafor og symbol. De er dødens redskaber, men ligesom korset er de også et symbol på sejren. Vi ved, at vi vil vinde, at sejren og sandheden er på vores side. Så vi ønskede at bringe dette budskab ajour – at det ikke bare er noget, der skete for 2.000 år siden, men at det er sandt nu! De dræber os, de sårer os, men vi vil sejre."
Unikt i Europa: En lærestol for sakral kunst
Kunstakademiet i Lviv er det eneste universitet af sin art i Europa, der har en lærestol for sakral kunst. Ud over kunstneriske færdigheder får eleverne dér en grundig teologisk forberedelse. De ikoner, de lavede, er et vidnesbyrd om det. Ikonerne blev præsenteret for paven ved den seneste generalaudiens, som Kosiv forklarer.
Pave Frans ville røre ved bombesplinterne
"Den Hellige Fader velsignede disse ikoner. Han signerede endda en af dem. Han blev synligt rørt. Det var mærkbart. Han stoppede og rørte ved dele af disse bomber i lang tid. Han ville bare mærke dem med sin hånd. Han blev synligt rørt. Og han velsignede, han signerede villigt. Det var også bevægende for os.”
Den russiske aggression kom også som et stort chok for kunstnersamfundet i Ukraine. Kunstakademiet i Lviv optog studerende og lærere fra Kharkiv og de besatte områder.
En krig, der handler om kultur
”I starten kunne mange kolleger bare ikke arbejde, de kunne ikke gøre noget. Det har ændret sig siden: nu ser de det som deres job. For deres kunst er også et redskab og et våben. Det er en stærk kommunikationsform, og de vil gerne bruge den. Hele denne krig og Putins argumenter handler primært om kultur, nemlig om der er en særskilt ukrainsk kultur, sprog eller ukrainsk identitet generelt. Så det her handler om kultur! Vi er klar over, at dette er en meget vigtig front, og vi må overleve, vi må skabe. Det er denne kraft og denne mission, der nu hjælper til at overleve disse tider – ikke kun som en form for psykoterapi, men den er også meget vigtig i et længere historisk perspektiv."
Ikoner på vandreudstilling
De 18 ikoner i "Arma Christi"-udstillingen gør ud over Vatikanet også holdt i forskellige italienske byer; herefter går udstillingen videre til andre lande, herunder Argentina. Ikonernes pilgrimsfærd har også et velgørende formål. Kunstakademiet indsamler midler til dets fortsatte drift og til underhold for studerende, der er blevet udvist fra andre krigstruede regioner.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER