- tre nye bøger om pinse, høstgudstjeneste og julesalmer
Bibelselskabet har tilføjet tre meget vellykkede bøger til serien af bøger om tvillingerne Tobias og Trine: TOBIAS & TRINE fylder år og fejrer pinse, TOBIAS & TRINE er til høstgudstjeneste og TOBIAS & TRINE synger julesalmer.
Af Birgit Bidstrup Jørgensen - TEAM Katolsk Liv
Serien omfatter nu 12 små bøger, alle skrevet af journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl. De har til hensigt at formidle forståelse af kristne begreber, kirkeårets højtider og livets begyndelse og afslutning til børn mellem 3 og 8 år. Tre af bøgerne er allerede anmeldt HER på KATOLSK LIV, hvor de også får en generel anbefaling for at låne sprog til både børn og voksne til at tale om tro og kirke.Som seriens tidligere bøger i serien er også disse bøger i Pixibogs-format, hver på 24 sider til den overkommelige pris af 24,95 kr. og tilmed levende og morsomt ihttps://katolskliv.dk/?p=33575llustreret af børnebogsillustratoren Jesper Tom-Petersen, der virkelig forstår at lade sine tegninger supplere teksten som en ekstra dimensiodn af fortællingen.
TOBIAS & TRINE fylder år og fejrer pinse tager udgangspunkt i, at tvillingerne fejrer deres fødselsdag både i børnehaven og med familien derhjemme. Man mærker børnenes fryd over at blive fejret og få gaver. I kirken er det pinse, og tvillingerne er med til gudstjeneste ude på græsplænen. Mor forklarer, at flaget er hejst, fordi det er kirkens fødselsdag, og man fejrer Helligånden. Forklaringen af, hvad Helligånden er, har voldt mange forældre problemer. Her er et eksempel på, hvor enkelt og i børnehøjde bogen forklarer det:
”Er Helligånden et spøgelse?” spørger Tobias
”Nej, Helligånden er Guds kraft. Den giver os tro og gør os modige, og den hjælper os til at elske hinanden og løse opgaver sammen,” siger far. ”Men den er usynlig ligesom vinden.”
TOBIAS & TRINE er til høstgudstjeneste handler om, at tvillingerne skal have æbler og brombærtærter med til høstgudstjeneste. Der lærer de, at alt, hvad man høster, er gaver fra Gud, som vi må være taknemmelige for. Ja, selve jorden er Guds gave, som vi skal passe på. Bagefter kan man købe høstgaverne, og pengene går til fattige. Til sidst presser præsten deres æbler til most, som også er en af naturens gaver, vi kan glæde os over.
I TOBIAS & TRINE synger julesalmer forbereder børnehavens børn at opføre et teaterstykke i kirken til juleafslutningen. Børnene skal lære julesalmer udenad, og i bogen får vi teksten til fire af de kendteste. De skal have englevinger på, når de synger ”engle dale ned i skjul” og får forklaret – festligt illustreret – at ”Engle er en slags postbude, der giver gode beskeder fra Gud til mennesker.” Og selv om børnene er meget spændte på at optræde foran deres forældre og søskende, går det hele heldigvis godt.
Link til Bibelselskabets hjemmeside - HER
Fotogalleri
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER