Af Hannah Brockhaus
Catholic News Agency, CNA
Vatikanet, den 22 februar 2023
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen
Kirkens traditioner bør ikke være baseret på meninger eller ideologiske holdninger, men på om de lægger vægt på at forkynde evangeliet.
"Alt i Kirken skal være i overensstemmelse med kravene i evangeliets forkyndelse; ikke med de konservatives eller de progressives meninger, men med det faktum, at Jesus skal nå ud til folks liv," sagde pave Frans den 22. februar.
Frans spurgte: Når der er ideologiske opdelinger i Kirken, såsom en identifikation med at være konservativ eller progressiv, "hvor er så Helligånden?"
"Vær forsigtige," advarede han. "Evangeliet er ikke en idé; evangeliet er ikke en ideologi. Evangeliet er en proklamation, der rører hjertet og får hjertet til at ændre sig. I gør evangeliet til et politisk parti, en ideologi, en klub."
Pavens ugentlige generalaudiens fandt sted i en fuld Paul VI-sal askeonsdag, den første dag i fastetiden.
I en tale til pilgrimme fra hele verden sagde han: "Hvert valg, enhver brug, enhver struktur og tradition [i Kirken] bliver vurderet på grundlag af, om de støtter forkyndelsen af Kristus."
"På denne måde kaster Helligånden lys på Kirkens vej, altid. Faktisk er han ikke kun hjerternes lys; han er lyset, der orienterer Kirken: han bringer klarhed, hjælper med at skelne," sagde Frans. "Det er derfor, det er nødvendigt at påkalde Helligånden ofte; lad os også gøre det i dag, ved fastetidens begyndelse."
For at illustrere sin pointe mindede pave Frans om "et afgørende øjeblik" fra den tidlige kirke, som er fortalt i Apostlenes Gerninger.
Apostlene var bekymrede for, hvad de skulle gøre med hedninge, der blev kristne, men som ikke var en del af det jødiske folk: "Var de, eller var de ikke forpligtet til at overholde Moselovens forskrifter?"
For at løse dette problem samledes apostlene i dét, der blev kaldt koncilet i Jerusalem, det første koncil i Kirkens historie, forklarede han.
Apostlene "kunne have søgt et godt kompromis mellem tradition og nyskabelse: nogle regler overholdes, andre er udeladt," sagde han, men det, de gjorde i stedet, var "at tilpasse sig Åndens værk."
"Og så," fortsatte han, "ved at fjerne næsten enhver forpligtelse relateret til moseloven, kommunikerer de deres endelige beslutninger, truffet - og de skriver dette - af 'Helligånden og af os' (jf. ApG 15:28)."
"Det er sådan, apostlene altid handler," understregede han. "Sammen, uden at være splittet, på trods af at de er følsomme over for forskellige ting og har forskellige meninger, lytter de til Ånden."
Pave Frans bad alle tænke over, om de beder ofte til Helligånden, eller om de kun taler til Jesus og Faderen eller påkalder Jomfru Maria og de hellige i deres bønner.
"Fordi som Kirke kan vi have veldefinerede tider og rum, velorganiserede fællesskaber, institutter og bevægelser, men uden Ånden forbliver alt sjælløst," sagde han. "Organisationen ... er ikke nok. Det er Ånden, der giver liv til Kirken."
"Hvis Kirken ikke beder til Helligånden og påkalder ham, lukker den sig om sig selv, i sterile og udmattende debatter, i trættende polariseringer, mens missionens flamme slukkes," tilføjede han.
Paven kaldte det trist at se Kirken fungere, som om den bare er et parlament, når den i virkeligheden er et fællesskab af mænd og kvinder, der tror på og forkynder Jesus Kristus, styret af Helligånden, ikke afnderes egen fornuft.
"Ånden får os til at gå ud, opfordrer os til at forkynde troen for at bekræfte os selv i troen, til at gå på mission for at opdage, hvem vi er," sagde han. "Det er derfor, apostlen Paulus anbefaler: 'Udsluk ikke Ånden' (1 Tess 5:19)."
"Lad os ofte bede til Ånden, lad os påkalde ham, lad os hver dag bede ham om at tænde sit lys i os," opfordrede han. "Lad os gøre dette før hvert møde for at blive Jesu apostle sammen med de mennesker, vi finder."
