National Catholic Register 26. oktober 2022 │ Af Alan Koppschall og Andreas Thonhauser
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen
Udgravninger af en middelalderdør i byen Assisi giver ny mening til en gammel historie
Gemt væk i de umbriske bakker er den italienske by Assisi en oase af fred og ro. I slutningen af september og begyndelsen af oktober tiltrak byen imidlertid offentlighedens opmærksomhed og var vært for flere vigtige besøgende.
Den 24. september besøgte pave Frans Assisi til "Frans’ økonomi", en begivenhed, der diskuterede nye, mere bæredygtige måder at leve og arbejde på.
Den 4. oktober rejste Sergio Mattarella, den italienske præsident, til Assisi for at markere 25-året for jordskælvene, der ramte Umbrien i 1997. Biskop Domenico Sorrentino er glad for, at "hans" by er en magnet for pilgrimme af alle baggrunde - pavelige, præsidentielle eller private. Assisi har trods alt mange attraktioner, men biskoppen arbejder på at tilføje en mere.
På trods af jordskælv og flere hundrede års slid har Assisi bevaret udseendet og fornemmelsen af en middelalderby. Men gennem tiden er byen bygget oven på sit gamle jeg. Under bygningerne ligger resterne af den by, der eksisterede på Skt. Frans’ tid. Og i de sidste par år har biskoppen af Assisi, biskop Domenico Sorrentino, ledet et projekt, som udgraver de steder, der var vigtige i Skt. Frans’ liv.
"Vi fandt den gamle facade af biskoppens residens," fortalte han til National Catholic Register i september. Gennem denne opdagelse afslørede udgravningerne forskellige andre steder af historisk betydning. En bestemt udgravning har dog særlig betydning for den hellige Frans’ liv. En dør, der kan dateres til middelalderen, som fører fra den gamle plads ind til biskoppens residens.
"Denne dør var beslutningens dør for Frans, døren til omvendelse, for da han kom her, besluttede han at give afkald på alle sine jordiske goder," sagde biskop Sorrentino.
At gå gennem denne dør betød en ændring i Frans' liv. I sin ungdom levede han et udsvævende liv. Som søn af en klædehandler og en af Assisis rigeste mænd, anførte Frans ungdommen i byen i store fester og overdreven ødselhed. Som Thomas af Celano, Frans' biograf og en af hans tidlige disciple, beskriver: "Mens han overgik alle sine jævnaldrende i forfængelighed, viste han sig som en overdreven anstifter af ondskab og en nidkær imitator af tåbelighed." Hvad Thomas af Celano nævner som Francis' tåbelige og ondskabsfulde handlinger, var hans overdådige ejendele og hans enorme udgifter.
Frans' omvendelse ændrede imidlertid alt dette. Da han hørte Jesus tale til sig fra San Damianos kors, ændrede han sit liv fra et liv dedikeret til selvisk fornøjelse til et liv i andres tjeneste. I stedet for at bruge familiens rigdomme på tøj og mad til sig selv og sine venner, solgte han sin fars ejendele og gav overskuddet til præsten i den lokale kirke San Damiano for at finansiere renovering af bygningen.
Vred over den måde, hans søn havde solgt hans værdier på, fængslede Frans’ far ham og slæbte ham frem for biskoppen af Assisi, biskop Sorrentinos forgænger. Da Frans trådte ind gennem døren til biskoppens bolig, tog han sit tøj af, gav det til sin far og erklærede, at han ikke længere skyldte sin far Pietro di Bernardone, men sin Fader i himlen troskab. Ved at give afkald på sine verdslige ejendele, viede han sig helt til et liv i tjeneste for Kristus.
"Og det er smukt, at han trådte ind ad døren som et af de rigeste mennesker i Assisi og gik ud som det fattigste," sagde biskop Sorrentino, der beskrev den forvandling, som Francis gennemgik, da han gik gennem denne dør.
"Han havde truffet en beslutning, der svarede til evangeliets radikalisme." Denne beslutning, mener biskop Sorrentino, gjorde det muligt for den hellige Frans at leve sit liv i tjeneste for Gud og de fattige.
"Denne dør føles virkelig imponerende," sagde han. "Jeg håber, at mange mennesker vil komme her for at gå igennem den og reflektere over deres liv og sige: 'Hvor og hvordan bor jeg? For hvem eller for hvad lever jeg?’ Det er fristende at leve hele vores liv med en fod på den ene side, og en fod på den anden side af denne tærskel. Men vi må tage en beslutning.”
Ud over udgravningsarbejdet har biskop Sorrentino skrevet et kort hæfte, der fortæller om de øjeblikke, hvor døren optræder i den hellige Frans’ liv.
For biskop Sorrentino er begivenhederne, der skete ved denne dør, ikke blot historiske begivenheder. Ved at afdække døren håber han, at historierne vil give andre mulighed for at opleve de samme øjeblikke af forsoning og beslutning som den hellige Frans her i Assisi.
Biskop Sorrentino håber at kunne forvandle rummet, som døren fører ind til, til et rum med fordybelse, skriftemål og bøn. Assisi var et sted for omvendelse, forsoning og fred for Skt. Frans og har været en vigtig by for mange andre af de troende, nogle af dem helgener eller salige, såsom Carlo Acutis. Biskop Sorrentino mener, at mange andre ligesom Frans kan opleve øjeblikke med omvendelse, forsoning og forvandling, når de går gennem beslutningens dør.
Alan Koppschall arbejder i øjeblikket som praktikant for EWTN i Vatikanet.
Andreas Thonhauser er leder af EWTNs afdeling i Vatikanet
