Den opgave kirken står overfor er at danne og uddanne katolikker, der er villige til at fortælle og vidne om troen til dem, som ikke længere praktiserer aktivt. Ved at besvare kaldet om ny evangelisering vil vi gøre som Paulus byder os: ”Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære" (Rom 15, 7).
”Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk
med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham." (Luk 15,20)
Jesus Kristus kalder alle mennesker til sig. Gennem hele sin offentlige tjeneste bød Jesus velkommen til fremmede, han helbredte syge, tilgav syndere ligesom han på mange forskellige måder udtrykte sin iver efter at give fred til de bekymrede og også lette byrden for dem, der føler deres åg er for tungt. Hvordan kan vi i dag høre Jesus kald og opfordring til os? Hvordan kan vi i dag følge hans eksempel, så vi selv bliver i stand til at række ud til fremmede, helbrede syge og byde velkommen til de bekymrede og belastede. Jesus, i og gennem sin kirke, ønsker vi skal opleve den uophørlige, kærlige opmærksomhed Gud retter mod sin fortabte søn, så vi, når vi bekymrede afventer tilbagekomsten af et fortabt familiemedlem eller ven, selv bliver i stand til kærligt at tilgive og omfavne den tilbagevendte.
Vores nuværende situation
I dag, gennem kirkens tjeneste og mission, fortsætter Jesus med at kalde mennesker til sig. Det anslås, at kun omkring 20 % af katolikker i Danmark deltager i messen hver uge. De 80 % fraværende fra den eukaristiske fejring hver uge er ikke fremmede! De er vores forældre, søskende, ægtefæller, børn og venner. En af de mest benyttede argumenter blandt katolikker, når de forklarer hvorfor de ikke deltager i messen hver uge, knytter sig ikke til kontroversielle emner. Mange katolikker holder op med at deltage i messen, fordi de har for travlt og savner tid til kirken, de har familieansvar, der kolliderer med messetider, de har helbredsproblemer eller handicaps, der står i vejen, de har konflikter på arbejde eller arbejdstider og messe kan ikke forenes, mange mener, tror eller ved ikke, at det er en synd ikke at deltage i søndagens messe og endelig er der dem, der ikke selv synes, de er særlig religiøse. Mange af vores brødre og søstre er simpelthen gledet væk fra kirken. Det skyldes delvist det pressede moderne liv og kulturelle forandringer, men der er også katolikker, som deltager i messen regelmæssigt, men føler sig helt uden forbindelse til fællesskabet i menigheden. Årsagerne for ikke at deltage i søndagens messe, som mange fremhæver, peger især mod øget sekularisering, materialisme og individualisme.
Sekularisering har indflydelse på alle aspekter af samfundet og bæres af den grundlæggende holdning, at religion mest af alt er et privat anliggende. Pave Benedict XVI har advaret idet: “enhver tendens til at betragte religion, som et privat anliggende er problematisk. Kun når tro gennemsyrer alle aspekter af livet, kan kristne virkelig åbne sig helt for den transformative kraft, der virker gennem evangeliets forkyndelse." 1)
Materialisme repræsenterer også en forhindring for livet i Kristus. Mulighed og evne til at erhverve ubegrænsede materielle goder samt en overdreven afhængighed af videnskab, skaber en falsk fornemmelse af håb, fordi vi forledes til at tro, at kun vi selv kan opfylde vores dybeste længsler og behov. Sandheden er kun Gud kan tilfredsstille vores dybeste længsel. ”Uden Gud, som alene skænker os alt det vi ikke selv i kan opnå, er vores liv meningsløse” (cf Spe Salvi 31). Mennesker har behov for konstant påmindelse om at udvikle og vedligeholde deres relation til Jesus Kristus, så vi ikke forspilder chancen for at leve i forbundethed med Ham. (cf Jn 10:10).
Individualisme leder til skadelige former for frihed og autonomi. Når alt kommer til alt, er vi ”skabt som sociale væsener, som finder vores bestemmelse udelukkende i relation og kærlighed til Gud og vores næste". Vores personlige relation til Gud er ikke en forhindring for vores deltagelse i fællesskabet af troende og i kirken, tværtimod. Herudover ses en stigende ignorance overfor eukaristien lige som der nærmest kan tales om en erosion af søndagen som Herrens dag, en dag Gud har givet os helliget taksigelse og hvile.
Årsagerne katolikker henviser til for ikke at deltage i søndagens messe kan overkommes og imødekommes i menigheder, hvor man bevidst arbejder på åbenhed, hjertelighed og velkommende attitude og hvor man bevidst skaber et miljø, der velkommer voksne, unge, enlige, ægtepar, forældre, familier, syge og handicappede og enhver, som i kortere eller længere tid ikke har været eller ikke er aktiv i troen. Meningen med at skabe et imødekommende miljø er også at skabe et rum for ny evangelisering. Ny evangelisering lægger især vægt på at byde velkommen til brødre og søstre, der har været væk og nu vender tilbage til Herrens bord, fordi de har været savnede og de, såvel som vi, har brug for igen at blive forenet i Kristi legeme.
Ny evangelisering
Ny evangelisering er et kald til hvert enkelt menneske om at komme dybere ind i troen, at have tillid til evangeliets budskab og til også at udvikle en villighed til selv at dele evangeliet. Det er det personlige møde med Jesus Kristus, der bringer fred og glæde. Ny evangelisering giver perspektiv. Det er som et objektiv, hvori mennesker kan møde Gud såvel som verden omkring dem. Ny evangelisering inviterer mennesker til at erfare Guds kærlighed og barmhjertighed gennem sakramenterne, især gennem eukaristien og gennem bod og forsoning. Evangelisering er selve essensen af kirkens identitet: ”kirken på jorden er i sin natur missionerende, for Guds egen plan er således, at den har sine rødder i den mission Jesus og Helligånden igangsatte” 2)
Pave Paul VI genopvækkede kirkens evangeliserende mission, Salige Johannes Paul II var en stor tilhænger og forkæmper af kaldet til ny evangelisering og mission og endelig Pave Benedict XVI, bekræftede nødvendigheden af ny evangelisering.
Vi må og skal invitere alle Guds børn hjem til kirken, og lade vores inaktive brødre og søstre vide, at de altid har et hjem i kirken og at deres fravær er smerteligt for os, lige som det også er et sår for dem selv ... Vi ønsker at hjælpe dem til at se det og vi ønsker, uanset hvordan de har det med kirken, at tale og være i dialog med dem, at dele med dem og acceptere dem som brødre og søstre.
Områder i vækst
På trods af så meget allerede er gjort, er der endnu mange brødre og søstre, som venter på at blive inviteret tilbage til Herrens bord og der er mange opgaver, der kan og må løses. Mange katolikker har måske nok et ønske om at bidrage og deltage i evangelisering, men føler på samme tid, at de ikke er forberedt eller klædt på til at selv at forklare kirkens lære. Nogle føler de mangler grundlæggende kristen dannelse for at kunne være et personligt vidnesbyrd for Kristus. Ligeså er der brødre og søstre, der mangler sprog og ord for at kunne forklare, hvorfor de kom væk fra kirken, den regelmæssige deltagelse i messe og aktiviteter i menigheden. Andre ved måske ikke hvem de kan tale med om problemet.
Både voksne og unge har behov for at være engageret og aktive i troen, ligesom der viser sig et grundlæggende behov for at deltage i en form for kristen dannelse og konkret tjeneste i kirken. Kommunikation og opmærksomhed på kulturelle forskelle må adresseres og håndteres i menighederne i mødet mellem de forskellige grupper. Kulturelle faktorer, inklusiv manglende mulighed for at deltage i messe og sakramenter på eget sprog, bidrager også til at folk stille og roligt siver væk fra kirken.
Den opgave kirken står overfor er at danne og uddanne katolikker, der er villige til at fortælle og vidne om troen til dem, som ikke længere praktiserer aktivt. Ved at besvare kaldet om ny evangelisering vil vi gøre som Paulus byder os: ”Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære" (Rom 15, 7).
P. Quang Minh Nguyen
1) Benedikt XVI, tale om fejringen af vesper og møde med biskopperne i USA, Vatikanet.
2) Ad Gentes, nr. 2 | 5
Kilde:
