Kristendommen har lige fra begyndelsen været en kropslig og sanselig religion, hvor det fysiske er en levende del af Guds virkelighed, organisk forbundet med den åndelige. Den har derfor altid stået som en levende modsigelse af rent åndelige bevægelser, som f. eks. oldtidens gnosticisme, middelalderens kætterbevægelser og nutidens nyreligiøse bevægelser.
Det 2. Vatikankoncil (1962-65) anbefalede, at lægfolket blev inddraget i den lokale kirkes mission og pastorale liv og fik et virkeligt medansvar, ved at der blev skabt egnede organer. Biskop Hans L. Martensen oprettede i 1970 et pastoralråd i bispedømmet København.
Alle mennesker kender til at mislykkes med de gode intentioner. Ofte vil vi gøre det gode, men kommer til at gøre lige modsat; nogle gange med vilje på grund af vores egoisme. Dette kalder vi synd.