21. november 2024

Klostrene er vigtige tegn i verden

KATOLSK LIV er i fuld gang med at genoptage forberedelserne til forårets og sommerens produktioner efter en coronapause. Vi vil forfærdeligt gerne fortsætte med at komme ud over rampen til vore mange læsere, seere og lyttere i resten af 2021.

Vi vil fortsætte med at fortælle den danske befolkning hvad det vil sige at være katolik, så de både véd mere om verdens største trossamfund, men først og fremmest hvad det vil sige at være katolsk kristen i Danmark.

Vi vil fortsætte med at vidne om Kristus, Kirken og fortælle hvordan katolikker lever som kristne. Det vil vi gøre ved at anvende alle de kanaler som moderne formidling stiller til rådighed. Vil vil betjene os af et religiøst sprog, men gøre os store anstrengelser for at tale dansk. Finde nye måder at udtrykke os sprogligt om kristent trosliv.

Som kristne har vi et særligt ansvar, som Kristus forventer, at vi lever op til. Vi skal forsøge at få nye kirkefremmede generationer til at forstå de værdier der gør Kirken til et unikt fællesskab - med de forskelle der nu engang er.

KATOLSK LIV har været på banen i 2½ år, og vi vil vedblive at holde fast i vores enkle formål:

Være en platform for katolsk liv. Lade mennesker fortælle historier og erfaringer i en ramme der er Kirken til ære. Fortsat være et privat lægmandsprojekt med frivillig økonomi, udviklet af frivillige og i kærlighed til Kirken.

Påskegaven

Fire video fra arkivet i julegavePåskegaven er en fotofortælling fra fire klostre der ligger i Nordsjælland.

Klostrene har uvurderlig betydning for katolikker og ikke-katolikker. Kvinder og mænd, som på særlig måde, og i et særligt fællesskab indenfor Kirken, lever i og med Kristus.

Munke og nonner der ydmygt viser os andre en vej til Gud.

Hvilken gave.