Jesper Fich har været præst i over 40 år, og der er aldrig nogen der har spurgt, som den rige unge mand spørger Jesus: Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv. Hvad skal jeg gøre for at komme med til det himmelse gæstebud. Aldrig nogensinde. ikke én eneste.
Han har til gengæld ikke tal på alle dem der stiller alle mulige etiske spørgsmål om hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan kan det være?
Jesper mener det skyldes, at vi slet ikke er optaget af, at der er mere liv end det som ender med en dødsattest og en sag for skifteretten.
Præst Jesper Fich sluttede forøvrigt sin prædiken ved at opfordre til at bede for dem der deltager i den synodale proces der finder sted i Rom i denne måned. At de virkelig må tyde tidens tegn og folde det ud til vækst. Og fortsatte:
"Kirken bliver fattigere og mindre magtfuld i disse år, mange steder i verden, men som pave Frans siger, skal vi ikke frygte det, for så får vi også en sandere kirke og en kirke, som virkelig kan være på de magtesløses side."
Lyt til prædiken, søndag den 13. oktober 2024
1. læsning: Visd 7,7-11 │ 2. læsning: Gal 3,22-29 │ Evangelium: Luk 11,27-28
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER