Kirkevielsesfest for basilikaen Santa Maria Maggiore

Fejres 5. august. Liturgisk rang: ikke-forpligtende mindedag. Liturgisk farve: Hvid

Sammen med Laterankirken (San Giovanni in Laterano), Peterskirken og Skt. Paulus udenfor murene (San Paolo fuori le Mura) er basilikaen Santa Maria Maggiore en af Roms fire hovedkirker, nu kaldet pavebasilikaer. Disse fire basilikaer foruden basilikaerne San Francesco og Santa Maria degli Angeli i Assisi bærer titlen Basilicae Maiores, dvs. ”de store basilikaer”, og således har Santa Maria Maggiore en særlig status, som betyder at dens kirkevielsesfest kan fejres i hele Kirken som en valgfri mindedag.

Santa Maria Maggiores historie går langt tilbage. Ifølge en legende, hvis sandhed der ikke findes belæg for, ønskede patricieren Johannes og hans hustru i pave Liberius’ embedstid (352-66) at efterlade alt, hvad de ejede til Jomfru Maria, fordi de ingen arvinger havde. Den 4. august 352 viste Jomfru Maria sig for Johannes og pave Liberius på Esquilinhøjen i Rom med budskabet om, at de skulle bygge en kirke til hendes ære på dét sted, hvor de den næste morgen ville finde sne, til trods for at august er en varm sommermåned i Rom. Sneen faldt på toppen af Esquilinhøjen, og dér blev vestens første kirke til ære for Maria bygget. Folket kaldte den Santa Maria ad Nives, ”Vor Frue af Sneen”. Den blev muligvis indviet i 366, men i hvert fald blev den, efter at koncilet i Efesos erklærede Maria som Guds Moder, restaureret og genindviet til Jomfru Maria den 5. august 432, af pave Sixtus III. Herefter har kirken været kendt som Santa Maria Maggiore, ”den store Mariakirke”, men har også været kendt som Santa Maria ad Praesepe, ”Den Hellige Maria af Krybben”, fordi man mente, at en del af krybben fra Betlehem blev opbevaret i denne kirke. Heller ikke dette er der belæg for. Til gengæld er flere paver begravet i Santa Maria Maggiore, som er rigt udsmykket, og i dag er basilikaen kendt for ikonet ”Salus Populi Romani”.

Læs mere her og her