Gæst: Mette M. Madsen
Generalsekretær i Menighedsplejen
Mette M. Madsen fra Menighedsplejen i Danmark åbner lågen den 7. december og vi reflekterer over vigtigheden af diakoni, der strækker sig ud over traditionelle kirkegrænser og når ud til samfundets udsatte.
Samtalen drejer sig også om, hvordan handlinger kan være en form for forkyndelse og skabe nysgerrighed omkring det åndelige, samt vigtigheden af at være åben og hjælpsom.
Betydningen af at være åben som kirke og være til stede uden for kirkemurene, hvor folk er, og hvordan det kan give en mulighed for at vise omsorg og Guds kærlighed.
Dagens kapitel oplæses af den katolske præst Finn Arvé der også er uddannet skuespiller.
Kapitel 7
Officeren i Kapernaum
Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.« Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.
Opvækkelsen af enkens søn i Nain
Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.
Johannes Døbers spørgsmål og Jesu svar
Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte to af dem til sig og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Da mændene var nået frem til Jesus, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Jesus havde netop helbredt mange mennesker for sygdomme, lidelser og onde ånder, og mange blinde havde han givet synet. Og han svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.«
Jesu tale om Johannes Døber
Da udsendingene fra Johannes var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der går i fint tøj og lever i luksus, findes i kongepaladserne. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.
Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes. Men den mindste i Guds rige er større end han. Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes’ dåb. Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
Hvad skal jeg da sammenligne mennesker i denne slægt med? Hvad ligner de? De ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I græd ikke. For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved alle sine børn.
Kvinden i farisæerens hus
En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«
