Af Jonah McKeown │ CNA's medarbejdere, 30. september 2024
Oversættelse KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
De fleste ved, at Sankt Hieronymus - hvis festdag den katolske kirke fejrer den 30. september - er berømt for at have oversat hele Bibelen til latin i det fjerde århundrede e.Kr. og skabt en meget læst udgave, der senere blev kendt som Vulgata.
Men det er nok de færreste, der er klar over, hvor banebrydende - og hvor varigt - Hieronymus' arbejde egentlig er. Vulgata blev den mest brugte bibel i middelalderen og har holdt sig til den dag i dag som en oversættelse, som mindst én fremtrædende sprogforsker betragter som en af de allerbedste, der findes.
»Jeg kender ingen anden oversættelse, hverken gammel eller moderne, der er så god som Vulgata,« siger Christophe Rico, en katolsk sprogforsker, der bor og arbejder i Jerusalem, til CNA.
Franskmanden Rico er professor i oldgræsk og dekan ved Polis-instituttet i Jerusalem, som underviser i en række oldtidssprog. I samarbejde med Polis Institute producerer Rico bøger, der skal hjælpe studerende med at lære at tale og læse latin og græsk - til dels med det formål at give dem, der ønsker at læse den originale latinske Vulgata, mulighed for at gøre det.
Rico er ekspert i græsk og latin og sagde, at på trods af de mere end 1.600 år, der er gået, siden den blev færdig, har Hieronymus' oversættelse af Bibelen - selv om den ikke er perfekt, som ingen oversættelse er - vist sig at være utrolig præcis og meget værdifuld for kirken.
»Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en moderne oversættelse er god nok, så gå til Vulgata, især når det gælder Det Nye Testamente,« rådede han og tilføjede, at oversættelsen af Det Gamle Testamente i Vulgata også er «fremragende.«
Hvem var Hieronymus?
Hieronymus blev født omkring år 340 som Eusebius Hieronymus Sophronius i det nuværende Kroatien. Hans far sendte ham til Rom for at få undervisning i retorik og klassisk litteratur.
Han blev døbt i 360 af pave Liberius, rejste vidt omkring og slog sig til sidst ned som eneboer i ørkenen i Syrien. Senere blev han ordineret til præst og flyttede og levede et ensomt og asketisk liv i Betlehem fra midten af 380'erne. Det var der, han lærte hebraisk, primært ved at studere med jødiske rabbinere. Til sidst blev han St. Damasus I's personlige sekretær.
Sjovt nok er sproggeni og en beundringsværdig arbejdsmoral ikke de eneste kvaliteter, Jerome er kendt for i dag. Han er også skytshelgen for mennesker med vanskelige personligheder - for det siges, at han selv havde en sådan med et hårdt temperament og bidende kritik af sine intellektuelle modstandere.
Vulgatas fødsel
I modsætning til hvad mange tror, var Vulgata ikke første gang, der var en latinsk bibel - på Hieronymus' tid i det fjerde århundrede var der allerede en version i udbredt brug kaldet »Vetus Latina« (»Gammellatin«), som i sig selv var en oversættelse af den græske Septuaginta fra omkring det andet århundrede e.Kr. Derudover indeholdt Vetus Latina oversættelsen fra den græske original af alle bøgerne i Det Nye Testamente. Alle bøgerne i Det Nye Testamente blev oprindeligt skrevet på græsk, men Det Gamle Testamente - bortset fra en håndfuld bøger - blev først skrevet på hebraisk.
Rico beskrev Vetus Latina som en »god oversættelse, men ikke perfekt.« Damasus I gav i 382 Hieronymus, som på det tidspunkt arbejdede som hans sekretær, til opgave at revidere Vetus Latina-oversættelsen af Det Nye Testamente.
Det gjorde Hieronymus, og han brugte flere år på omhyggeligt at revidere og forbedre den latinske oversættelse af Det Nye Testamente ud fra de bedste tilgængelige græske manuskripter. Rico sagde, at Hieronymus under hele processen rettede visse passager og forklarede de dybe betydninger af mange af de græske ord, som var gået tabt i tidligere oversættelser.
For eksempel optræder det græske ord »epiousios«, som sandsynligvis blev opfundet af evangeliets forfattere, i Fadervor hos Lukas og Matthæus og oversættes ofte til »dagligt« på engelsk. I Matthæusevangeliet oversatte Hieronymus imidlertid ordet til latin som »supersubstantialem« eller »supersubstantiel« - en hentydning, som Den Katolske Kirkes Katekismus påpeger, til Kristi legeme i eukaristien.
Alt Hieronymus' arbejde resulterede i en »strålende forbedring« i forhold til Vetus Latina, sagde Rico.
Det næste, Hieronymus gjorde, var endnu mere ambitiøst. Han gik i gang med at oversætte hele Det Gamle Testamente fra det oprindelige hebraiske sprog. Hieronymus kendte hebraisk meget godt, bemærkede Rico, da han på det tidspunkt havde boet i Det Hellige Land i 30 år og var i tæt kontakt med jødiske rabbinere. Hieronymus havde også adgang til Origenes' Hexapla, en slags »Rosetta-sten« for Bibelen, som viste bibelteksten i seks versioner side om side. (Den hebraiske tekst, en translitteration med græske bogstaver af den hebraiske tekst, den græske Septuaginta-oversættelse og tre andre græske oversættelser, som var blevet lavet i et jødisk miljø).
I en indsats, der i sidste ende skulle tage 15 år, lykkedes det Hieronymus at oversætte hele Det Gamle Testamente fra det originale hebraiske, hvilket ikke var nogen ringe bedrift i betragtning af, at hebraisk oprindeligt blev skrevet uden brug af korte vokaler.
Da Vulgata var færdig, afløste den ikke kun Vetus Latina og blev den mest udbredte bibeloversættelse i middelalderen, men den blev også erklæret for den katolske kirkes officielle bibel på koncilet i Trient (1545-1563).
Vulgata er blevet revideret en håndfuld gange i årenes løb, især i 1592 af pave Clementine VIII (»Clementine Vulgata«), og den seneste revision, Nova Vulgata, blev promulgeret af Johannes Paul II i 1979.
Ud over at Vulgata i dag bruges i den traditionelle latinske messe, har den også dannet grundlag for en populær engelsk oversættelse af Bibelen, Douay-Rheims.
Selv om Rico igen advarede om, at ingen oversættelse nogensinde er perfekt, var han hurtig til at rose Hieronymus' Vulgata for dens nøjagtighed og dens betydning i kirkens historie.
»I Det Nye Testamente har jeg ikke kunnet finde nogen fejl ... Det hele er utroligt,« sagde han.
Hieronymus er i dag anerkendt som kirkens doktor. Han levede sine sidste dage i studier, bøn og askese i det kloster, han grundlagde i Betlehem, hvor han døde i 420.
Denne historie blev første gang offentliggjort den 30. september 2022 og er blevet opdateret.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
KATOLSK LIV │ EWTN Danmark
KATOLSK LIV er associeret med verdens største religiøse medienetværk EWTN, og modtager ingen økonomisk støtte. Vi kan derimod frit gøre brug af en lang række katolske medieresurser og har fuld redaktionel frihed.
