Overskrifter
Skærtorsdag
I løbet af tre fortættede dage fra skærtorsdag aften til påskedag gennemløber liturgien hele vor frelses mysterium. Derfor kaldes disse dage også for påsketriduum eller det hellige triduum (tre dage). Det indledes med messen skærtorsdag aften til minde om Eukaristiens indstiftelse ved den sidste nadver. Ved denne messe hersker en særlig stemning, der understreges af liturgien: Gloria synges under klokkeringning, men herefter tier orgel og klokker indtil påskenat; efter prædiken vasker præsten efter Jesu eksempel nogle menighedsmedlemmers fødder; under den eukaristiske bøn tilføjes efter „dagen før sin død“ ordene „det vil sige i dag“; efter messen bæres et ciborium med konsekrerede hostier til et smykket opbevaringssted på et sidealter eller i et kapel, og al udsmykning fjernes fra kirkens alter under recitation af Davids 22. salme, den tekst, Jesus istemte på korset. Efter messen holdes der tilbedelse ved sidealteret, og tabernaklent står tomt.
I mange bispedømmer fejres skærtorsdag formiddag den såkaldte oliemesse i domkirken, hvor biskoppen i nærvær af bispedømmets præster indvier de olier, der i det kommende år skal bruges til dåb, firmelse, syges salvelse og præstevielse. I Danmark er denne messe henlagt til tirsdag i den stille uge.
Langfredag
Langfredag mindes vi Jesu lidelse og død på korset, og for at understrege dagens alvor er langfredag påbudt faste- og abstinensdag. Denne dag fejres ingen messe, men derimod en gudstjeneste med læsninger (derunder lidelseshistorien efter Johannes), forbønner og korsets hyldning efterfulgt af muligheden for kommunion, hvor der anvendes hostier, konsekreret ved skærtorsdagsmessen. I centrum af liturgien står Herrens lidende tjener (Es 52,13-53,12) og bevidstheden om, at Jesus døde uskyldig på grund af vor ondskab, vor utaknemmelighed og vor mangel på kærlighed. Det kommer til udtryk i de såkaldte Bebrejdelser (Improperier). Langfredags alvor er imidlertid ikke fortvivlelse, for korset er ikke kun fornedrelsens instrument, men tillige tegn på ophøjelse, ja på sejr over synd og død. Derfor hyldes korset med sang og gestus (knæfald, kys eller lignende.
Påskelørdag
DEN STORE STILHED
Hvad er det? I dag hersker der stor stilhed på jorden. Stor stilhed og samtidig ensomhed. Stor stilhed, fordi kongen er hensovet. „Jorden grued og tav,“ fordi Gud som menneske er sovet ind, men har opvakt mennesker, som har sovet siden tidernes morgen. Gud er som menneske død, og underverdenen skælver. For en liden stund er Gud sovet ind, men han har opvakt dem, der er i dødsriget.
Påskevigilien (lørdag aften / nat)
Påskevigilien er en vågegudstjeneste natten til påskedag og indledes med, at påskelyset tændes ved en ny ild og bæres ind i den mørklagte kirke som symbol på Kristus, verdens lys. Menigheden følger efter med tændte lys i hænderne. Derefter synges påskens lovsang (Exsultet), der er en af Kirkens ældste hymner og forkynder påskens glæde i et bibelsk symbolsprog med stor teologisk dybde. Påskenats læsninger gennemløber hele frelseshistorien fra skabelsen til opstandelsen. Denne frelseshistorie bliver hver enkelt kristen delagtig i gennem dåben, og derfor rummer påskenats liturgi også en indvielse af dåbsvandet, fornyelse af dåbsløfterne og evt. dåb af katekumener. Mange steder er det skik efter messen at samles til agape (kærlighedsmåltid)
Påskedag: Herrens opstandelse
Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. De fandt stenen væltet bort fra graven, og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: „Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.“ Så huskede de hans ord.
Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre. Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne. Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket.
Lukasevangeliet 24,1-12
2. søndag i påsken
(Guds barmhjertigheds søndag)
Hver dag er en nådens tid (Es 49,8; 2 Kor 6,2), og budskabet om barmhjertighed er et gennemgående tema i hele Bibelen. Jesus var i sit jordiske liv demonstrativt barmhjertig over for syge og syndere, ja endog over for sine fjender og bødler. På Guds barmhjertigheds søndag sætter Kirken fokus på Guds uudtømmelige barmhjertighed som en trøst og opmuntring til alle, men særligt til de syndere, der ængstes over deres egen skyld og fristes til at tvivle på Guds nåde. Festens spiritualitet går tilbage til den hellige sr. Faustina Kowalska (1905-38) fra Kraków, der i 1930’erne modtog en række åbenbaringer om Guds barmhjertighed.
Kilde: Den katolske "Bønnebog"
