I et brev til pave Frans udtrykker en gruppe rabbinere og lærde fra jødisk-kristen dialog taknemmelighed over for pave Frans for hans "udstrakte hånd til jøder verden over" og for "hans aktive modstand mod antisemitisme og anti-jødedom."
Vatican News den 15. februar 2024
Af: Roberto Cetera
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
"Kirkens indsats for at opdyrke forståelse, hvor der engang var rivalisering, venskab, hvor der engang var fjendskab og empati, hvor der engang var foragt, har transformeret vores samfund og sat et evigt aftryk på vor historie. Vi finder i Deres Helligheds brev en bekræftelse af denne forpligtelse, som er stadig vigtigere på dette tidspunkt, hvor ustabilitet truer selv forhold, som er blevet udviklet gennem mange årtier."
Disse ord er kernen i et brev sendt til pave Frans af adskillige rabbinere og lærde af jødisk-kristen dialog. Brevet er medunderskrevet af Rabbi Jehoshua Ahrens (Frankfurt/Bern), Rabbi Yitz Greenberg (Jerusalem/New York), Rabbi David Meyer (Paris/Rom), Karma Ben Johanan (Jerusalem) og Malka Zeiger Simkovich (Chicago). Den samme gruppe havde skrevet til den Hellige Fader for at anmode om nærhed mellem jøder og kristne efter massakren den 7. oktober og stigningen i antisemitisme og anti-jødedom rundt om i verden.
Den 2. februar sendte pave Frans et brev til sine "jødiske brødre og søstre i Israel" for at forsikre dem om Kirkens solidaritet med det jødiske folk og samtidig opfordre til en hurtig forsoning mellem alle mennesker af alle etniske baggrunde og religiøse konfessioner, der bor i Det Hellige Land.
Underskriverne citerede rabbiner Moshe Ibn Ezra for at udtrykke deres taknemmelighed over for den Hellige Fader, idet de skrev, at "ord, der udgår fra hjertet, går til hjertet". Faktisk, fortsatte brevet, "finder vi trøst i Deres udstrakte hånd til jøder rundt om i verden, og især i Israel, i denne tid med stor nød", og i Deres "engagement i aktivt at modstå antisemitisme og anti-jødedom, som for nylig er øget i intensitet til dimensioner, der er ukendte for de fleste af os i vor levetid”.
"Vi lever på et historisk tidspunkt, der kræver vedholdenhed, håb og mod", lyder brevet. "Den transformative kraft i Nostra Aetate er en inspiration for os, som viser, at broderskab kan opnås selv i de sværeste konflikter. Vi slutter os til vore katolske brødre og søstre i deres tillid til, at religioner kan være kreative kræfter, gennemsyret af kraften til at åbne stier, som ellers forbliver lukkede”.
Professor Karma Ben Johanan, som koordinerede gruppen af underskrivere, forklarede, at pavens brev havde været "en invitation til at uddybe dialogen mellem vore samfund. Næsten 60 år efter, at 2. Vatikankoncil åbnede for en ny æra i jødisk-kristne forhold, sagde hun: "I dag er vi nødt til at forny vore forbindelser gennem prøvelserne i disse triste tider". Dog, tilføjede hun, på trods af de nuværende spændinger, "er vi overbeviste om, at vore relationer er stærke nok til at overvinde dem og komme videre, men der er stadig meget arbejde at gøre".
Brevet slutter med at minde om "smerten hos dette lands indbyggere, hvad enten de er jøder, kristne, muslimer eller andre, det smerter os alle og påvirker vore liv og vor fremtid. Forpligtelsen til at hele denne splittede verden begynder her og nu, trænger ind i vort væsen og holder et bjerg over os som en tønde”.
