Af: Andrés Henríquez
Catholic News Agency, ACI Prensa Staff, 15. November 2023
Oversat af: Birgit Bidstrup Jørgensen
Den Katolske Sammenslutning af Propagandister [Asociación Católica de Propagandistas, o.a.] var den 15. november vært for en konference med titlen "Hvad nytte er en nonne i kloster til i det 21. århundrede?"
Ifølge sine vedtægter er de spanske Propagandister "en privat sammenslutning af troende lægfolk, der ønsker at svare på deres kald til hellighed ved evangelisering i det offentlige liv og organisering af sociale strukturer i overensstemmelse med Guds riges fordringer."
Konferencen fokuserede på søster Belén de la Cruz’ liv, en spansk karmeliternonne, der i 2018 ligesom Kristus døde i en alder af 33 år. Estanislao Pery, søster Beléns far, som også er forfatter til bogen “Belén: Uskoet karmelit og vor datter”, skulle holde et oplæg.
Enkelhed, næstekærlighed og dedikation uden forbehold
Når en karmeliternonne dør, er der tradition for, at hendes medsøstre skriver et "anbefalingsbrev", en gennemgang af hendes liv, som udsendes til klostrene og til ordenens venner og velgørere.
Brevet om søster Belén de la Cruz vakte lige fra begyndelsen stor interesse - så meget, at priorinden for klostret Virgen de la Sierra i San Calixto, Spanien, måtte trykke mere end tusind eksemplarer for at imødekomme efterspørgslen. Det var da, at hendes forældre, Estanislao Pery og María Osborne, besluttede at skrive Beléns biografi.
"Belén var en almindelig pige, og takket være Gud havde hun en lykkelig barndom," forklarede hendes far i en YouTube-video om sin ældste datters liv. Han fortalte, at Belén havde en reserveret, men munter personlighed – ”Hun brød sig ikke om rampelyset” – og som nonne i klostret forblev hun sådan.
Beléns første kommunion står som noget særligt for hendes far: Hun modtog den i et kapel indviet til Vor Frue af Englene, som også er skytshelgen for byen Hornachuelos, hvor det karmeliterkloster ligger, som hun indtrådte i nogle år senere. "Tilfældigheder," sagde faderen.
Den dag havde Belén forberedt en bøn efter kommunionen, som hun ifølge sin far fremsagde foran et billede af Jomfruen, og som "virkelig gjorde indtryk på dem". I sin teenageår var hun meget aktiv og viste interesse for forskellige sportsgrene, især golf, hvor den unge kvinde blev mester i den selvstyrende region Andalusien.
I løbet af hendes år på universitetet begyndte Beléns forældre at fornemme et muligt klosterkald hos hende. Hun kaldte det "døren til Karmel." Belén sagde, at over en periode på tre år havde det gjort stort indtryk på hende at finde unge mennesker der, som var optaget af det samme.
Moder Clara, en nonne fra Mater Salvatoris College, ledsagede hende i den lange og vanskelige proces med at træffe valget om det kontemplative liv. Til sidst blev den unge kvinde til søster Belén de la Cruz, da hun indtrådte i karmeliterklostret i landsbyen San Calixto i de andalusiske bjerge den 1. oktober 2005.
"Hun kendte allerede landsbyen, fordi mine svigerforældre havde en gård 10 kilometer fra stedet," fortalte hendes far. “Vi tog ofte til Sierra de Hornachuelos for at tilbringe vores fridage; hun havde en stærk tilknytning til stedet.”
Søster Belén de la Cruz modtog karmeliternes dragt den 25. marts 2006. Hendes far sagde, at de første år var meget hårde for dem som forældre, men at som tiden går, "er det virkelig utroligt, hvor tæt man kan være på en nonne i klostret.” Han fortalte, at hans datter igen og igen sagde til ham: "Far, jeg er den samme som altid, bare klædt i brunt."
Som karmelit tog Belén ivrigt fat på det daglige arbejde, såsom at samle metalborde og arbejde ved væven. "En dag ved væven er som at spille to spil tennis," jokede hun med sin familie.
Ifølge faderen bevarede Belén altid sine venskaber og holdt kontakten med alle. Efter hendes død modtog Estanislao og María kopier af breve til mange mennesker, som deres datter havde sendt. Nogle var endda lamineret.
"Hun brugte ikke højttravende ord, men hun havde 'noget'. Jeg tror, at folk ikke indser værdien af enkle ting, før de ikke længere har dem," sagde han. Han tilføjede, at de, der kendte søster Belén personligt, ville forstå dette umiddelbart.
I april 2017 blev Belén diagnosticeret med kræft i æggestokkene. Hun skjulte aldrig sin sygdom og gik endda så vidt som til at skrive, at "korset er en velsignelse, og når Gud sender det, giver han også den nødvendige styrke til at bære det."
For søster Belén, forklarede hendes far, var sygdommen frem for alt en mulighed for åndelig vækst. Hun døde den 5. april 2018, omgivet af sin familie, Moder priorinde og Moder Clara.
Hvad nytte er en nonne til i det 21. århundrede?
Faderen, Estanislao Pery, understregede, at hans datters liv var grundlagt på at gøre godt mod andre på en enkel måde, og bemærkede at de, der kom tæt på Belén, blev "afvæbnet" af en person, som udstrålede fred og indre ro.
Han fremhævede også de kontemplative nonners heroiske bønsliv, en bøn "der når ud over klostrets mure." For hendes far er dette en nonnes grund til at leve.
Bogen, som nu er udkommet i tredje udgave, indeholder også breve og skrifter fra søster Belén, hvorfor hendes far kommenterede, at hun også i dag fortsætter med at gøre godt for mange mennesker. "Dette er virkelig glædeligt for os," sagde han.
Med hensyn til muligheden for, at en formel kanoniseringsproces åbnes af Den Hellige Stol, sagde han, at selvom han er sikker på, at hans datter er i himlen, "er resten i Kirkens og i Guds hænder."
Bogens dedikation er skrevet af Carlota Pery, Beléns søster. "Det er hendes enkelhed, og samtidig hendes dybde," skrev hun. "Hvordan der altid var lys i skyggen, og hvordan hun ved at vælge at isolere sig blev centrum for alting."
Bogen er tilgængelig fra Amazon på spansk.
Denne artikel blev først publiceret af ACI Prensa, CNA’s spansksprogede nyhedspartner.
"Belén var en almindelig pige, og takket være Gud havde hun en lykkelig barndom,"
