... Alligevel fortsætter en legal udryddelse af undfangne, men endnu ufødte mennesker. Oven i købet er denne udryddelse vedtaget af demokratisk valgte parlamenter og hævdes at ske i det samfundsmæssige fremskridts, ja i hele menneskehedens navn. Det skorter heller ikke på andre alvorlige former for brud på den guddommelige lov. Jeg tænker for eksempel på Europaparlamentets stærke pression for anerkendelsen af homoseksuelle forhold som en alternativ familieform, hvor parterne skal have ret til at adoptere. Det er legitimt og måske ligefrem nødvendigt at spørge, om ikke en ny ondskabens ideologi er på spil; en ideologi, som fordækt og i det skjulte forsøger at udnytte selve menneskerettighederne imod mennesket og imod familien.
Hvorfor sker det alt sammen? Hvad er roden til ideologierne efter oplysningen? Svaret er entydigt og enkelt: Det sker simpelthen, fordi man har forkastet Gud som Skaberen og derved som kilden til at afgøre, hvad der er godt og ondt. Man har forkastet det, der til syvende og sidst bestemmer, hvad det vil sige at være menneske, nærmere bestemt forestillingen om menneskets natur som en given realitet, og erstattet det med et ”tankeprodukt", som frit kan formes og ændres alt efter omstændighederne.
Jeg tror, at en grundigere refleksion over disse ting ville kunne føre os ud over den vending, filosofien tog med Descartes. Hvis vi meningsfuldt skal kunne tale om godt og ondt, må vi vende tilbage til Sankt Thomas Aquinas, altså til filosofien om "væren". Man kan for eksempel med den fænomenologiske metode analysere erfaringer på moralens, religionens eller den menneskelige værens område og på den måde virkelig berige vores erkendelse.
Men alligevel bør man ikke glemme, at alle disse analyser implicit forudsætter eksistensen af det Absolutte Væsen og ligeledes det menneskeliges eksistens, altså det at være et skabt væsen. Hvis vi ikke bygger på den slags realistiske forudsætninger, ender vi med at svæve rundt i tomhed.
(fra afslutningen på kapitlet "Ondskabens ideologier")
Køb bogen på KATOLSK FORLAG - HER
Beskrivelse
Pave Johannes Paul II (Karol Józef Wojty?a, 1920-2005, pave fra 1978) var et menneske, der bar mærkerne af det 20. århundredes dramatiske begivenheder på legeme og sjæl: nazismen, kommunismen og terrorismen. I denne bog, der bygger på en række samtaler omkring årtusindskiftet, skænker han os sit åndelige testamente. I ligefremme og personlige betragtninger reflekterer han over eviggyldige spørgsmål som ondskabens mysterium, frihedens gave og Guds barmhjertighed som det sidste, afgørende ord, men også over betydningen af Polens og hele Europas identitet i lyset af Evangeliet og den nyere historie.
Bogen var Johannes Paul II’s sidste værk, der udkom kort før hans død i 2005. Den blev udgivet i anledning af hans saligkåring den 1. maj 2011 i Rom. I den anledning er den blevet forøget med et forord af biskop Czeslaw Kozon, der flere gange har mødt Johannes Paul II, og et efterskrift af Torben Riis samt et tillæg af farvefotos fra pontifikatet.
Sankt Johannes Paul II blev helgenkåret den 27. april 2014 af af pave Frans.
