Vores opmærksomhed

Kære alle,
Hvordan ville verden se ud, hvis der ikke fandtes mennesker som Maximilian Kolbe?

Spørgsmålet kan ikke besvares, men vi har lov til at stille det og gøre os tanker om det. Hvordan ville verden se ud, hvis der ikke var mennesker som Dietrich Bonhoefler, moder Teresa, jomfru Maria? Verden ville ikke blot være fattig, den ville også være kold - et uhyre, som ingen ville ønske at leve i - eller kunne leve i.

Verden og vi, i vores liv har brug for et ansigt, for udseende og varme, og det kommer fra mennesker. Det er mennesker som Maximilian Kolbe, der giver verden ansigt og varme. De opfylder profeten Esajas' ord og Gud, der formanende siger: "Tag vare på ret og øv retfærdighed... for alle, der holder fast ved min pagt, dem fører jeg til mit hellige bjerg... for mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene". (Es 56, 1, 6-7). Det profetiske udtryk har behov for et ansigt, og det er mennesker; der sørger for det. Mennesker, som har øvet ret og retfærdighed, som har æret og agtet Guds navn uden at tage hensyn til deres eget liv. Det kræves ikke af os, at vi skal være som dem, men vi må ikke glemme, hvor meget vi har dem at takke for.

Det kan være meget deprimerende og nedslående at lytte til nyhederne flere gange dagligt. På den ene side vil man gerne vide, hvad der går for sig i verden omkring os, på den anden side bringes der så mange nyheder, som næsten ikke er til at bære: Selvmordsbomber og krig flere steder i verden, samvittighedsløse herskere over befolkninger, der dør af sult, undertrykkelse og udnyttelse af mennesker - alt sammen et udtryk for, at mennesket ikke er mere værd, end at man kan gøre med det, som man vil.

Jeg tror ikke der findes større skyld, større synd end når man frakender mennesket dets værdighed. Mennesket har rettigheder, menneskerettigheder, men det har i lige i så høj grad de rettigheder, som det har fået i kraft af at være skabt i Guds billede. Intet menneske har ret til at træde andre menneskers rettigheder under fode eller at latterliggøre dem. Det er dette principielle bibelske bud, som profeten Esajas erindrer om: Tag vare på ret og øv retfærdighed. Vilkårlighed er synd.

Maximilian Kolbe modsatte sig en sådan vilkårlighed, da han under naziherredømmet gik i døden i et andet menneskes sted. Vi beundrer et sådant mod, men vi må se dybere: Her er der én, som lægger vægt på menneskets værdighed. Ved at lade et andet menneske beholde livet, reddede han troen på menneskets muligheder og styrke. Med taknemmelighed betragter vi disse store personligheder, som værnede om menneskets værdighed. Den hellige Elisabeth bespiste og plejede de fattige. Frans af Assisi værnede, som ingen anden, om alt det, Gud havde skabt. Moder Teresa bøjede sig ned til de døende. Dietrich Bonhoeffer arbejdede imod tyranni. Alle er de eksempler på hellige er mennesker, som anser mennesket for at være helligt og dermed giver Gud, qua hans skabelse, æren. Derved tilbedes Gud og der lægges vægt på alle menneskers værdighed. Vi skal ikke være Kolbe, Bonhoeffer eller Teresa, men vi skal vide, at ret og retfærdighed hører hjemme der, hvor vi lever, arbejder og nyder verden og livet. Vi har ret til at nyde livet og Gud vil, at vi skal glæde os over livet, men det må ikke ske på bekostning af andre mennesker, som også skal leve og nyde livet. Synden begynder, hvor et liv leves på andres bekostning. Det skal vi vogte os for.

Det kan ofte være ganske vanskeligt. At have agtelse for næsten er ikke nogen let opgave, men kræver ofte hårdt arbejde. Det kræver vores fulde opmærksomhed ikke blot at se på os selv. Vi skal se, lytte og føle med dem, som omgiver os. Alt tager sin begyndelse med vores opmærksomhed. Denne opmærksomhed giver os snart viden om, hvordan andre mennesker kan tage skade af livet. Vi hører de fattiges svage råb og deres røst, som lider uret. Vi føler de syges længsel efter trøst.

Ser vi med opmærksomhed på verden, stiller man sig ikke så let tilfreds med den oflentlige mening om, at alt er o.k. Opmærksomheden er begyndelsen til ret og retfærdighed. Troen på Gud begynder med at være opmærksom på hans skaberværk og hans skabninger. Derfor må vi i dag i særlig grad bede om, at Gud vil åbne vores sind for alt, hvad der omgiver os.

Har man et åbent sind for omverdenen, bliver man hurtigt klar over, at mennesker nær og fiern længes efter ret og retfærdighed. De venter på mennesker, der lægger vægt på menneskets værdighed. Det er bønnen og kærligheden, der giver verden et ansigt, giver den et udseende og varme. Gud ske tak for alle berømte og alle navnløse mennesker, der dagligt gør denne tjeneste og giver Guds verden et ansigt af kærlighed og værdighed. Vi må prøve at vise Guds sindelag i vores hverdag.

Herrens Åbenbarelse afslutter juletiden. I år fejrer vi denne fest søndag den 9. januar. De hellige tre konger, som festen bliver kaldt i folkemunde er en påmindelse om vort fundamentale kald til at være en missional kirke. Enhver af os er kaldet til at forkynde det glade budskab til andre, og det er der brug for i vores verden. Alle bedes derfor til at støtte til konkrete projekter. Både med din bøn og din økonomiske indsats støtter du Missio praktisk. Jeg vil benytte lejligheden til at sige en stor tak til alle, der på den ene eller anden måde har støttet og fortsat vil støtte Missio Danmark. De bedste hilsener til jer alle. I og jeres familie ønskes en nådefyldt adventstid, en glædelig jul samt et godt nytår.

R Quang Minh Nguyen

(Missio december 2022 - gengivet med tilladelse)