Af CNA Staff, Washington, D.C., 22. Maj 2022
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen
DEN KATOLSKE KIRKE har syv sakramenter, og blandt disse skiller eukaristien sig ud. Skt. Thomas Aquinas kaldte eukaristien for "sakramenternes sakramente".
Eukaristien er Jesu Kristi virkelige tilstedeværelse med krop, blod, sjæl og guddommelighed i skikkelse af brød og vin. Eukaristien omtales også som "den hellige kommunion".
"Kommunion" kommer fra det latinske communio, som betyder "at være i forening med." Ifølge Den Katolske Kirkes Katekismus (KKK) bruger Kirken denne betegnelse om eukaristien "fordi det er ved dette sakramente, vi forenes med Kristus, som gør os delagtige i sit Legeme og sit Blod for at danne ét Legeme" (KKK 1331).
Kirken lærer, at enhver, der modtager Jesus i eukaristien, også modtager "pantet på herligheden hos Ham" (KKK 1419). Katekismen siger, at deltagelse i eukaristien "forener os med Hans hjerte, styrker vore kræfter på vor pilgrimsvandring gennem livet, får os til at længes efter det evige liv og forener os allerede nu med den himmelske Kirke, med den hellige Jomfru Maria og alle helgen” (KKK 1419).
Kirken lærer også, at modtagelse af eukaristien "øger kommunikantens forening med Herren, forlader ham de tilgivelige synder og bevarer ham for alvorlige synder (KKK 1416)."
Modtagelsen af eukaristien kan forvandle ens åndelige liv. Derfor sagde pave Frans i sin apostoliske formaning Evangelii Gaudium, at eukaristien "ikke er en pris for de perfekte, men en kraftfuld medicin og næring til de svage."
Samtidig trækker Kirken på Skriftens ord, når den opstiller krav til at modtage den hellige kommunion. For som Skt. Paulus fortæller os: ”Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikker af bægeret. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til” (1. Kor. 11, 27-29).
Kirken lærer, at katolikker skal opfylde to grundlæggende krav for at modtage den hellige kommunion værdigt.
For det første skal man være i nådens tilstand.
At være ”i nådens tilstand" betyder at være fri fra dødssynd. Som katekismen siger: "Hvis nogen er sig bevidst at have begået en dødssynd, bør han ikke gå til den hellige kommunion uden først at have modtaget absolutionen i Bodens sakramente" (KKK 1415).
Hvad er en dødssynd? Katekismen forklarer, at en dødssynd "ødelægger kærligheden i menneskets hjerte ved en svær krænkelse af Guds Lov. Den vender mennesket bort fra Gud” (KKK 1855).
For at en synd kan være en alvorlig synd eller en dødssynd, skal man være opmærksom på, at handlingen er syndig og derpå bevidst begå den alligevel.
Eksempler på dødssynder omfatter: mord, utroskab, hor, homoseksuelle handlinger, tyveri, abort, aktiv dødshjælp, pornografi og udnyttelse af de fattige. Kirken lærer, at det også er en dødssynd at springe messen over på en søndag eller helligdag, når man er i stand til at deltage.
Kanonisk lov fra 1983 (CIC) understreger dette krav for at modtage den hellige kommunion, når det hedder: "En person, der er bevidst om at have begået en alvorlig synd, må ikke … modtage Herrens legeme uden forudgående sakramentalt skriftemål, medmindre der foreligger en alvorlig grund til det og der ingen mulighed er for skriftemål; i dette tilfælde skal personen være opmærksom på forpligtelsen til fuldkommen anger, og have en hensigt om at skrifte sine synder så hurtigt som muligt” (CIC 916).
De amerikanske biskopper uddyber dette vigtige punkt i det dokument, de vedtog i november 2021 med titlen "Eukaristiens mysterium i kirkens liv".
"At modtage Kristi legeme og blod i en tilstand af dødssynd er en selvmodsigelse," hedder det i dokumentet. ”Den person, der ved sin egen handling har brudt fællesskabet med Kristus og hans Kirke, men alligevel modtager den hellige kommunion, handler usammenhængende, idet han både påberåber sig og afviser fællesskabet på samme tid. Det er altså et modsigelsens tegn, en løgn - det udtrykker et fællesskab, der faktisk er blevet brudt."
Biskoppernes dokument fortsætter med at sige, at bodens sakramente "giver os muligheden for at genvinde den helliggørende nåde og blive genoprettet til fuldt fællesskab med Gud og Kirken. Alt, hvad sakramentet kræver af os som bodfærdige er, at vi skal angre vore synder, beslutte os for ikke at synde igen, bekende vore synder, modtage sakramental syndsforladelse og udføre den pålagte bod."
Det andet krav for at modtage den hellige kommunion er at overholde den eukaristiske faste.
Kanonisk lov siger: "Den, der vil modtage den hellige kommunion, skal afholde sig fra enhver form for mad eller drikke, med undtagelse af vand og medicin, i mindst en time før den hellige kommunion" (CIC 919).
Ældre mennesker, syge og deres omsorgspersoner er fritaget for den eukaristiske faste (CIC 191 §3). Præster og diakoner må ikke dispensere en, der er forpligtet af den eukaristiske faste, medmindre biskoppen udtrykkeligt har givet dem autoritet til det (CIC 89)
