21. november 2024

Det hellige kors ophøjelse

Fejres 14. september. Liturgisk rang: Fest. Liturgisk farve: Rød

Højtiden for Det Hellige Kors Ophøjelse fejrer indvielsen af Anastasia - Opstandelseskirken, eller Gravkirken i Jerusalem, som gemmer på et korsrelikvie, der er menes at være stykker eller fragmenter af det kors, som Jesus blev korsfæstet på.

Dagen er blevet fejret siden 300-tallet, og det er en af de vigtigste højtider i kirkeåret, ved siden af påske og pinse.

Legenden fortæller, at den første, der opdagede Jesu kors, var den kristne kejserinde Sankt Helena, som var mor til kejseren Konstantin den Store. Efter sigende fandt Sankt Helena under en pilgrimsrejse til Jerusalem den 14. september år 320 det sande kors, som Jesus Kristus blev korsfæstet på.

Derefter blev Gravkirken bygget på det sted, hvor man mener, at Jesus blev begravet for på tredjedagen at stå op fra de døde. Den 14. september 335 blev Gravkirken i Jerusalem indviet, og samtidig blev korsrelikviet for første gang udstillet.

Korsrelikviet blev i 604 røvet fra Gravkirken af perserne, efter at de havde indtaget Jerusalem. Men ca. 14 år senere tog den byzantinske kejser Heraklios under en invasion korsrelikviet tilbage. Det blev placeret i Konstantinopel, indtil det i 630 blev returneret til Gravkirken i Jerusalem.

Læs mere her, her og her