21. november 2024
Under redigering ...

I Kirken fandt jeg hjem

I oktober 2019 besøgte KATOLSK LIV hende i hendes hjem nær Århus. Det blev der en videoproduktion ud af, og nu også et indslag på KATOLSK RADIO.

Reidun gik fra at være en venstreorienteret rebel over New Age til katolsk fromheds- og ordensliv. Folkeskolelærer Reidun Fynø har trådt “bumpy road” før hun fandt fred og fællesskab i Den katolske Kirke.

I dag tager hun ansvar i Kirken ved at koordinere undervisningen af konvertitter for menigheden ved Vor Frue Kirke i Århus. Hun fungerer som lektor under messerne og vasker og stryger de klædestykker som præsten bruger til kalken under nadveren.

Som 33-årig blev Reidun Fynø uddannet folkeskolelærer i en tid hvor det var svært at få arbejde. Gik arbejdsløs en årrække og fik endelig job som redaktør på forlaget Gallo. I slutningen af sit arbejdsliv havde hun sit eget hjemmeservicefirma hvor hun i fire år vedligeholdt 15 haver i Silkeborgområdet, inden hun sluttede arbejdslivet med sit ønskejob som fodplejer og zoneterapeut.

Under en længere sygeperiode og efter en hofteoperation besluttede hun sig til at genoptræne for bl.a. at vandre Caminoen i Nordspanien, dengang det endnu ikke var populært, og det blev en beslutning der ændrede hendes liv.

Hun bor sammen med Erik, sin mand gennem 35 år, i et rækkehus i Brabrand få kilometer uden for Århus, hvor KATOLSK LIV har mødt hende til en videosamtale om hendes bemærkelsesværdige vandring som den fremgår af bogen “Hjem – 20 beretninger om at blive katolik”, der er udkommet på Katolsk Forlag.

Reidun Fynø er også en del af “Den Franciskanske Sekularorden”, og den kan du læse mere om HER