Rosenkransen

Hvilke dage bedes hvad?

Mandag og lørdag: Den glædesfulde rosenkrans

Torsdag: Lysets rosenkrans

Tirsdag og fredag: Den smertefulde rosenkrans

Søndag og onsdag: Herlighedens rosenkrans

Om rosenkransen

Rosenkransbønnen har sin oprindelse i ørkenfædrenes tradition med at bede et bestemt antal bønner, gerne hundrede eller flere om dagen. Senere blev det skik i klostrene at de brødre der ikke var præster, bad Davids salmer - enten alle 150 eller 50 ad gangen. Hvis ikke de kunne læse, bad de det samme antal Fader vor. Det er også derfra det gamle danske ord Paternosterbånd stammer. Da Ave Maria blev taget op som en bøn omkring 1200, kendte man kun den første halvdel der er taget fra Bibelen og består af engelens hilsen: "Hil dig, Maria, fuld af nåde, Herren er med dig" og Elisabeths ord: "Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt". I begyndelsen blev den brugt som en hilsen på samme måde som det trefoldige Hellig. Skikken med 50, 100 eller 150 Ave Maria'er opstod allerede længe inden 1200-tallet som en populær andagtsform, og de kunne også være opdelt i grupper på ti (led).

I løbet af det 14. og 15. århundrede tilføjede folk deres egne bønner efter "Jesus". Den anden halvdel af bønnen, som vi kender den, udkrystalliseredes omkring 1514 og blev i 1568 godkendt af Kirken gennem sin optagelse i det romerske breviar.

Rosenkransen udbredes

I 1571 opfordrede pave Pius V alle kristne til at bede rosenkransen for sejr over tyrkerne. Det umulige skete, og den kristne flåde vandt over den overlegne tyrkiske i slaget ved Lepanto. Som en følge heraf blev den første søndag i oktober gjort til rosenkransens festdag. Dominikanerne gjorde fra 1470'erne en stor indsats for at udbrede denne andagtsform og det er da også dem rosenkransen skylder sin enorme, folkelige udbredelse. I tidernes løb er der også med større eller mindre tilknytning til dominikanerne opstået forskellige rosenkransbroderskaber og sammenslutninger hvis medlemmer forpligter sig til at bede en hel rosenkrans eller bare et enkelt led hver dag.

Blomsterkrans og perlekæde

Navnet Rosarium betyder en blomsterkrans eller -buket, ordet er også blevet brugt synonymt med antologi. Chaplet og corona har samme sproglige baggrund, altså en krans som udtryk for ære eller lovprisning. Gennem tiderne har rosenkransen haft mange forskellige udformninger med forskelligt antal mysterier, og der eksisterer stadig mange variationer: For eksempel Medjugorje-rosenkrans, rosenkrans til Jomfru Marias syv smerter og sr. Faustinas rosenkrans. Den almindelige rosenkrans var i 1500-tallet en "hel" rosenkrans med 15 led adskilt af 15 større perler altså med et led for hver af de 15 mysterier, vi også kender i dag. Den indledtes med et vedhæng af et kors, 3 små og 1 større perle. Af denne rosenkrans udvikledes så den, de fleste kender i dag med 5 led adskilt af 5 større perler og den samme indledning.

Kilde: Foreningen Ave Maria. Tekst ved Ingeborg Lowsen og Charlotte Olden-Jørgensen