En aften på Vor Frue Kloster
Lis Rasmussen, Dorte Dideriksen, Astrid Nørby,
Elisabeth Zwaan Thomsen og Jette Thomsen
KATOLSK LIV præsenterer "En aften på Vor Frue Kloster" med Det danske Hildegard Ensemble, der opførte sange af Hildegard af Bingen og øvrige chants i et 45 minutters repertoire hvor 85-årige korleder Jette Thomsen bl.a. sang solo, hvilket særligt berørte flere af de fremmødte i kirken på Vor Frue Kloster. En produktion monteret med latinske og danske undertekster og Hildegard-grafik.
LYT til to musikstykker fra CD’en: Ave Maria
1. Successors, antiphon
2. O tu suavissima, responsory
På denne side vil du også kunne læse repertoiret som "Det Danske Hildegard Ensemble" sang på Vor Frue Kloster i august 2021.
De latinske tekster vil blive oversat og monteret som undertekster i videoen. Vi har derudover fået tilladelse til at supplere sangene med enestående Hildegard-grafik fra udgivelsen "Det levende lys" udkommet på KATOLSK FORLAG.
Tonalt sprænger Hildegard rammerne
I overensstemmelse med vort ensembles navn underlader vi sjældent at synge sange af Hildegard af Bingen, som var abbedisse over hele to benediktinerklostre i 1100-tallets Sydtyskland.Hendes sange er opstået ud fra de guddommelige visioner, hun modtog af lys, lyd og farver. Formmæssigt og tonalt sprænger Hildegard rammerne for den sædvanlige gregorianske sang, som hun i sit kloster var opdraget med. Tonesproget er anderledes udtryksfuldt og karisrnatisk, fx med store tonespring.
Overskrifter
Hildegard var en mystiker, der åbnede sig for Helligåndens inspiration. Ifølge Hildegards egne ord er kirkemusik en genlyd af himlens harmoni. Hun siger: "Legemet må bringe sin stemme i samklang med sjælen for at hæve sig op til lovprisning af Gud".
Dette udsagn er typisk for Hildegards helhedssyn på mennesket og på hele tilværelsen. Hun lægger vægt på de centrale trossandheder i sine sange, især på Kristi menneskevordelse.
Hildegard af Bingen
Hildegard af Bingen (1098- 1179) hører til middelalderens mest spændende og inspirerende personligheder. Hendes viden og erfaring inden for det, man dengang forstod ved lægevidenskab, var på meget højt niveau. Hun interesserede sig for fysik, skrev digte og komponerede musik; men først og fremmest var hun en spirituel, religiøs begavelse af usædvanligt stort format. Allerede fra sin tidlige barndom havde hun forbløffende visioner af store temaer fra den kristne tradition: Skabelse og syndefald, Guds frelseplan centreret om Kristi forløsergerning, kosmos og mikrokosmos. Fra 1141 begyndte hun at nedskrive disse åndelige åbenbaringer, hvilket resulterede i tre store teologiske værker. Det er et af disse, der præsenteres i nærværende bog: Scivias, dvs. “Kend Vejene", fra 1141-50. Omkring 1165 fremstilledes en illumineret udgave af Scivias i Hildegards eget kloster og under hendes opsyn.
Uddrag af Hildegards egen tekst og samtlige 35 bogmalerier publiceres hermed i kommenteret form. Nogle af illustrationerne gengiver et hændelsesforløb i tegneserielignende form, men andre har en mere fortættet, grundsymbolsk karakter og kan bedst anskues som meditations- eller kontemplationsbilleder. Alle bæres de af en dyb erfaring af Guds faderlige og moderlige omsorg for og kærlighed til skabeberværket. De er i ét og alt i overensstemmelse med de fundamentale kristne trosartikler, men har derudover en så universel karakter, at de kan være til inspiration for mennesker med vidt forskellig kulturel baggrund - også og måske ikke mindst i dag.
