Kunst og religion

Af Redaktør Nils Heyerdahl
Leder i St. Olav - Katolsk tidsskrift for religion og kultur
Oversættelse: Kuno Arnkilde
Gengivet med tilladelse

Jon Fosse modtager i disse dage Nobelprisen i litteratur. Statistikken på dette område ser således ud: Ud af de fire norske forfattere, der har modtaget prisen, er 50 procent katolikker! Det er både glædeligt og morsomt for den nye prismodtagers trosfæller - men selvfølgelig irrelevant for vurderingen af forfatternes værker.

Bjørnson fik ikke prisen for sit livssyn, der bevægede sig fra grundtvigiansk kristendom til en sekulær fremtidsoptimisme. Hamsun fik den ikke for sit verdensbillede eller sine politiske ideer. Undset og Fosse fik den ikke for deres religiøse ståsted eller deres tanker om tro. Alligevel kan den nylige pris være en anledning til at reflektere lidt over kunst og religion.

KUNST HAR FULGT' MENNESKEHEDEN gennem tiderne. Oldtidens hulemalerier var sandsynligvis knyttet til det magiske og kultiske - forsøg på at kontrollere omgivelserne, men også en søgen efter at forstå verdens og livets oprindelse og mening. Kun i en lille del af menneskehedens historie har kunsten været løsrevet fra religionen.

Her er der ingen vej tilbage, bare så dét er sagt. Kunst er uafhængig og skal bedømmes ud fra sine egne kriterier. Det gælder for billedkunst, musik, dans og teater. Og selvfølgelig også for litteraturen.

Graham Greene, en af de mest læste forfattere i det forrige århundrede, var katolik, men understregede, at han ikke skrev på vegne af den katolske kirke. Romaner skal fortælle historien om mennesker og deres liv så sandfærdigt som muligt. I Greenes bøger møder vi både tro og fornægtelse, og begge dele bliver skildret på en overbevisende måde. Han kaldte sig selv en dobbeltagent: Guds talsmand og djævelens advokat på samme tid.

I ROMANEN ”Magten og æren” skildrer Greene et alkoholiseret vrag af en præst, som forfølges af antiklerikale myndigheder under borgerkrigen i Mexico. Det er forbudt at arbejde som præst. Han gør det alligevel og risikerer dødsstraf. Han har brudt sit kyskhedsløfte og er et dårligt eksempel. Men ingen kan tage hans præstevielse fra ham. Uren og nedværdiget, men stadig et Guds redskab. I hans hænder boede Gud i messens brød og vin. Han hørte skriftemål og prædikede håb i en brutal verden.

Men nogle i Det hellige Officium i Rom kunne ikke lide, hvad de læste. De ville have forfatteren til at rette dele af bogen i fremtidige udgaver! Det skete ikke. Og da Greene senere rejste til Vatikanet, fik han overraskende støtte: "I alle dine bøger er der dele, som altid vil støde nogle katolikker. Det skal du ikke bekymre dig om," sagde pave Paul VI.

VI HÅBER IKKE SÅDANNE FORSØG PÅ CENSUR SKER LÆNGERE. Kirken har en erklæret positiv holdning til kunst og dens betydning. I dokumentet Gaudium et Spes (Glæde og Håb) understregede koncilet, at kunst og litteratur kan have en positiv indflydelse på Kirkens liv ved at udforske menneskelige problemer og erfaringer, skildre deres sorger og glæder, deres mangler og kraft og fortolke deres situation i historien og i universet.

Men at kunsten er autonom, forhindrer den ikke i at beskæftige sig med religiøse temaer og fortolke verden ud fra et trosperspektiv, som Greene gør, som Undset gør, og som vi i stigende grad har set Fosse gøre i sine romaner. Pointen er ikke at udelukke centrale temaer i menneskers liv, men at litteraturen bør og skal følge sine egne love og normer for kvalitet og autenticitet, ikke opfylde forventninger eller krav fra eksterne autoriteter. Det vil med garanti resultere i dårlig litteratur.

DET ER LET AT GLEMME at romanskikkelser i romaner ikke nødvendigvis udtrykker forfatterens meninger og holdninger. Det blev redaktionen mindet om, da vi kontaktede årets Nbelprisvinder for at få lov til at trykke julehistorien fra hans ”Septologien”. Vi forestillede os overskriften "Jon Fosses juleevangelium". Vi fik tilladelsen, men også en forsigtig bemærkning om, at det ikke var Jon Fosses, men romanen Asles juleevangelium!

En rettidig påmindelse om kunstværkets autonomi.

Nils Heyerdal
redaktør