17. oktober 2024

Gregor VII, pave

Født i Soana i Toscana, Italien, i 1020
Død i Salerno, Italien, i 1085
Helgenkåret i 1606
Mindedag 25. maj

Gregor med døbenavnet Hildebrandt stammede fra beskedne kår, men blev benediktinermunk i Rom. Han havde udprægede lederevner, og kom 1046 som 25-årig i pave Gregor VIs tjeneste som personlig rådgiver; det var han for de fem næste paver.

I 1073 blev han selv valgt som den 157. pave. Gregor slog fast, at pavens hellighed er nedarvet fra Peter, og at paven er overordnet verdslig magt. Han mødte modstand, da han indskærpede præsters pligt til cølibat og ønskede at afskaffe lægfolks indflydelse på kirkelige udnævnelser (investiturstriden). Det førte til uenighed med den tyske kong Henrik IV, der bød paven at abdicere, men i stedet ekskommunikerede paven kongen. De mødtes i Canossa, hvor kongen blev taget til nåde, men senere indsatte en modpave og drog i 1081 mod Rom, som han besejrede og lod sig krone til kejser, mens modpaven indtog pavestolen.

Gregor blev fordrevet fra Rom og døde i eksil i Salerno. Alligevel gælder Gregor for at være en af de største paver. Hans idealer prægede pavestolens politik i århundreder.

Læs mere HER

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER