Fejres søndag efter juledag. Liturgisk rang: Fest. Liturgisk farve: Hvid.
I 1600-tallet i opstod der forskellige grupper, som var meget hengivne over for Den hellige Familie, Jesus, Maria og Josef. I slutningen af 1800-tallet oplevede man en krise i familielivet og moralen; ægteskabslovene begyndte at blive ændret, hvilket bl.a. gav sig udslag i, at skilsmisser blev indført i lovgivningen.
Kirken tog kampen op, og på det liturgiske område viste det sig bl.a. ved, at Festen for Den hellige Familie blev indført i 1893 af pave Leo XIII (1878-1903).
Festen blev i første omgang lagt på tredje søndag efter Herrens Åbenbarelse, dvs. slutningen af januar. Men fejringen var valgfri, og blev kun indført i de bispedømmer, som bad Rom om at få lov til dette.
I 1914 flyttede pave Benedikt XV (1914-22) festen til 19. januar; men i 1921 flyttede han den igen til første søndag efter Herrens Åbenbarelse. Samtidig indførte han festen i den universelle kalender og gjorde den obligatorisk for hele Kirken.
Efter den nye ordning i den kirkelige kalender i 1969 fejres dagen nu på søndagen efter Juledag. Hvis den juledag, den 25. december, falder på en søndag, fejres dagen den 30. december.
Langfredag mindes vi Jesu lidelse og død på korset. Gennem fastetiden har der som forberedelse til denne dag været afholdt korsvejsandagter, der gennem 14 ”stationer” fører os gennem Jesu lidelse og død fra hans dødsangst i Getsemane have og til han lægges i graven.
De førte nu Jesus fra Kajfas til statholderens borg. Det var tidligt om morgenen. Selv gik de ikke ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. Pilatus gik ud til dem og sagde: »Hvilken anklage fremfører I mod denne mand?« De svarede: »Havde han ikke været forbryder, ville vi ikke have udleveret ham til dig.« Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og døm ham efter jeres lov.«
Først i 1954, i 100-året for erklæringen af dogmet om Marias uplettede undfangelse, blev festen for Jomfru Marias dronningeværdighed indført som en fest for hele Kirken.
Når vi tilbeder Kristus som vor konge, giver traditionen grundlag for at tildele Jomfru Maria dronningetitlen.
Den katolske messe inddeles i to dele. Den første del kaldes ordets gudstjeneste, hvor der læses forskellige tekster fra bibelen, både fra Det gamle og Det nye Testamente. Guds ord, som står i centrum. Dette foregår igennem læsninger af folk fra menigheden (lektorer) og oplæsning af evangeliet af diakonen el. præsten.