PODCAST: Prædiken på Vor Frue Kloster, søndag, den 18. oktober 2020
Pastor Lars Messerschmidt omtalte alle tre tekster i sin prædiken i dag, den 18. oktober 2020 under morgenmessen på Vor Frue Kloster i Høsterkøb og sagde bl.a.: Erfaringen viser, bare tag Danmark, at staten har overtaget Kirken, og bestemmer dybt ind i hvad Kirken skal lave og ikke lave.
Man kan sige, at den konflikt, som den 1. læsning antydede og viste historisk set, og den konflikt som Jesus stod i på Tempelpladsen, den er importeret i Kirken i dag. Problemet blev skabt fordi Kirken blev anerkendt og dermed en statskirke. Og det er vores problem i dag.
Og han fortsætter lidt senere i evangelieteksten om at give hvad kejserens er: Vær loyal overfor det samfund I lever i, men tag den nødvendige distance, hvis I skal bevare troen på Gud.
Pastor Lars Messerschmidt sluttede med at sige: Og jeg tør dårligt sige det, men Danmark er et godt eksempel på, at statsmagten har overtaget Kirken, og I kan se hvad resultatet er: Kirken er døende. Den kan ikke fungere. Der er ikke plads for Helligånden. Konflikten mellem Jesus og Helligånden på den ene side og statsmagten på den anden side. Det er den konflikt vi har i Danmark og den spidser til. Det bliver sværere og sværere at være kristen. Loyal kristen – jo, i sit lønkammer, og når man lukker sig inde i en kirke o.s.v., men verden derude, der kan man ikke være kristen.
Kun hvis man har mod til at blive martyr.
Tekster:
1. læsning: Es 45,1.4-6
2. læsning: 1. Thess 1, 1-5b
Evangeliet: Matt. 22, 15-21