21. november 2024
Under redigering ...

En særlig opgave med et særligt ansvar

p. Lars Messerschmidt

Kristne mennesker har en tendens til at give vestlige samfunds liberale og kulturmarxistiske udvikling skylden for en uværdig og brutal samfundsudvikling med øget korruption, svindel, overgreb, misbrug og løgn. Men er det også hele sandheden?
I gårsdagens lørdagsmesse på Vor Frue Kloster i Høsterkøb talte monsignor Lars Messerschmidt om Guds udvalgte folk. Ikke som et fravalg af andre folk, men et folk med en særlig opgave og et særligt ansvar.

I stedet for at søge årsagen til en utilfredsstillende samfundsudvikling hos liberalister og kulturmarxister kunne vi kristne vende blikket indad og spørge:
Lever vi op til denne særlige opgave med dette særlige ansvar som vi er blevet udvalgt til?

Monsignor Lars Messerschmidt prædikede på Vor Frue Kloster i Høsterkøb lørdag, den 16. marts 2019.