Tiden efter pave Johannes Paul 2.

Helt i Johannes Paul 2.'s ånd fortsatte pave Benedikt i skrift og tale kampen mod sekulariseringen - herunder moralrelativismen, som ikke vil vide af absolutte værdier, men kun interesserer sig for, hvad der her og nu forekommer at være hensigtsmæssigt. "Relativismens tyranni", sagde han, "er den største udfordring for Kirken og menneskeheden".

Efter Johannes Paul 2´s død i 2005 blev hans mangeårige medarbejder kardinal Ratzinger, som du allerede har stiftet bekendtskab med, hans efterfølger. Han valgte navnet Benedikt 16.

Det blev til ni særdeles frugtbare år, hvor han ligesom sin forgænger foretog mange rejser og ved siden af sine mange officielle pligter tog sig tid til at skrive tre rundskrivelser, en om hver af de tre dyder: tro, håb og kærlighed, og til at fortsætte sit i forvejen omfattende teologiske forfatterskab blandt andet med sit store 3-binds værk om "Jesus af Nazaret".

Helt i Johannes Paul 2.'s ånd fortsatte han i skrift og tale kampen mod sekulariseringen - herunder moralrelativismen, som ikke vil vide af absolutte værdier, men kun interesserer sig for, hvad der her og nu forekommer at være hensigtsmæssigt. "Relativismens tyranni", sagde han, "er den største udfordring for Kirken og menneskeheden".

Pave Benedikt overraskede alle, da han i februar 2013 besluttede at trække sig tilbage. Man skal helt tilbage til pave Gregor 12., som abdicerede i 1415, for at finde fortilfælde. I tiden efter har der været mange spekulationer om, hvorfor pave Benedikt valgte at gå. Den mest nærliggende forklaring er, at han i en alder af 86 år ikke længere så sig i stand til at varetage et så krævende og ansvarsfuldt hverv - og da slet ikke i en krisetid.

Krisen blev for alvor synlig i 2010, hvor der brød et uvejr løs over Kirken på grund af de mange afsløringer af homoseksuelle præsters seksuelle overgreb på børn. Det var forbrydelser, der hovedsageligt var begået i 70'erne og 80'erne, men som nu kom for dagens lys, efterhånden som ofrene fik mod til at træde frem og fortælle, hvad de havde været udsat for. Pave Benedikt gjorde allerede i sin tid som leder af Troslærekongregationen (den afdeling i Vatikanet, som blandt andet tager sig af misbrugssager) en stor indsats for at få krisen bragt under kontrol, og i sin tid som pave fik han også fjernet et stort antal kriminelle præster.

Ikke desto mindre har der i de seneste år været mange nye afsløringer især i USA, der tyder på, at krisen langt fra er overvundet. Der er således tale om en meget alvorlig situation, hvor Kirkens troværdighed allerede har taget alvorlig skade, og hvor det efter al sandsynlighed vil tage mange år endnu, før man har fået "ryddet op" og fjernet de præster og biskopper, som er skyldige i eller har dækket over disse afskyelige forbrydelser.

Pave Frans

Hvad Benedikt 16's efterfølger, pave Frans, vil kunne gøre for at løse denne og andre aktuelle kriser i Kirken, er det endnu for tidligt at sige noget helt præcist om. Historieskrivning består som bekendt af tilbageblik på det, som er sket - ikke af spådomme om fremtiden. Det, vi til gengæld kan sige om fremtiden, er, at Kristus har lovet os ikke at svigte sin Kirke:

"Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende"
(Matt 28,20)

... og at Jomfru Maria lovede børnene i Fatima, at Djævelen ikke får det sidste ord:

"Til sidst vil mit rene hjerte sejre".


Tak

Ovenstående tekst er fra undervisningsmaterialet: Den katolske Kirke i 2.000 år - din kirkehistorie.

Tak til redaktør Torben Riis af Katolsk Magasin og forlaget Katolsk Forlag.

Læs mere om udgivelsen HER