- genopretning og fornyelse
Overskrifter
Fra begyndelsen var Johannes Paul 2. fuldt ud klar over, hvilken vanskelig opgave, der ventede ham. For det første skulle han ligesom sin forgænger arbejde for, at føre retningslinjerne fra Det Andet Vatikankoncil ud i livet. Men dernæst skulle han også "rydde op" efter de misforståelser og fejlfortolkninger af koncilsteksterne, som havde skabt splittelse i Kirken.
1978 huskes som året med de tre paver: Paul 6. døde den 6. august. Hans efterfølger, som blev valgt den 3. september, tog navnet Johannes Paul 1., men døde af et hjertetilfælde kun 33 dage senere. Og endelig, den 16. oktober, faldt valget overraskende på ærkebiskoppen af Krakow, Jóseph Wojtyla, som blev den første polske pave nogen sinde og den første ikke-italienske pave siden nederlænderen pave Hadrian 6. (1522-23).
Det siger sig selv, at der var jubel i Polen - ikke alene fordi man nu for første gang havde fået en polsk pave, men også fordi polakkerne vidste, at de i ham ville få en både erfaren og frygtløs forbundsfælle mod det kommunistiske regime i Polen og i resten af Østeuropa. Og han skuffede ikke deres forventninger. Hans første besøg i Polen fandt sted den 2.-10. juni 1979.
De polske myndigheder, som i 1966 havde nægtet Paul 6. indrejsetilladelse, var heller ikke denne gang venligt stemt over for tanken om et pavebesøg, men turde ikke sige nej af frygt for de uroligheder, det kunne afstedkomme i en befolkning, hvor Kirken stod stærkere end nogen sinde.
Det viste sig efterfølgende, at deres bekymringer var velbegrundede. Johannes Paul 2. besøgte Polen tre gange inden Berlinmurens fald i november 1989. Det gav polakkerne mod til i 1980 (umiddelbart efter pavens første besøg) at danne en fri fagforening, Solidarnoós (solidaritet), der som noget helt uhørt i Østblokken udgjorde et alternativ til den statsstyrede fagforening.
Var det Johannes Paul 2., der fik Østblokken til at krakelere? Det var det også, men ikke alene. Medvirkende var i høj grad Sovjetunionens vaklende økonomi (forårsaget af den ineffektive planøkonomi) og den amerikanske præsident Ronald Reagans kompromisløse politik over for det kommunistiske regime. Men det var i Polen, det hele begyndte, nærmere bestemt hos arbejderne på skibsværftet i Gdansk, der ligesom millioner af andre polakker havde fået nok af kommunismen og nu også fik mod til at trodse regeringen, således at det gav genlyd i hele Østblokken.
Genopretning
Fra begyndelsen var Johannes Paul 2. fuldt ud klar over, hvilken vanskelig opgave, der ventede ham. For det første skulle han ligesom sin forgænger arbejde for, at føre retningslinjerne fra Det Andet Vatikankoncil ud i livet. Men dernæst skulle han også "rydde op" efter de misforståelser og fejlfortolkninger af koncilsteksterne, som havde skabt splittelse i Kirken.
Kardinal Ratzinger (den senere pave Benedikt 16.), der var en af pavens nærmeste medarbejdere, blev i 1985 spurgt af en journalist, om der efter hans opfattelse var behov for en genopretning i Kirken oven på den "skæve" udvikling efter koncilet. Hertil svarede han:
Hvis man ved en genopretning forstår en tendens i retning af at skrue tiden tilbage, er noget sådant ikke muligt. Kirken bevæger sig fremad mod historiens fuldendelse, den ser fremad mod Gud. Hvis man derimod ved genopretning forstår en søgen efter en ny ligevægt oven på de overdrivelser, der udsprang af en udifferentieret interesse for "verden", hvorved man også overså den moderne verdens afgrundsdybe indre krise, ja, så er en sådan genopretning meget ønskelig og i øvrigt i fuld gang."
Sammenlign med pave Benedikts konstatering, at nogle ukritisk overtog den fremherskende mentalitet.
Rejseaktivitet og skriftlig produktion
Det var som nævnt ikke nogen lille opgave. I de næste mange år udfoldede Johannes Paul 2. en omfattende rejseaktivitet, som foruden 146 besøg inden for Italiens grænser førte ham kloden rundt. Det blev til i alt 104 rejser, heriblandt til Danmark d. 7. juni 1989.
Han havde en ganske særlig udstråling, som ikke mindst gjorde ham populær blandt de unge. Det var også ham, som i 1985 indførte Verdensungdoms-dagen, hvor unge katolikker fra hele verden samles et nyt sted hvert andet eller tredje år for at møde paven og sammen med andre unge katolikker opleve, at de er en del af Verdenskirken.
Johannes Paul 2.'s arbejdsevne var mildt sagt imponerende. Ud over de mange rejser fandt han tid og kræfter til at skrive om så godt som alle væsentlige aspekter af den kristne tro. Det blev i alt til 14 rundskrivelser, 15 apostoliske skrivelser og 56 andre større eller mindre pavelige breve og erklæringer. Endvidere fem bøger, heriblandt hans 129 onsdagskatekeser om "kroppens teologi", som i bogform tilsammen fylder over 700 sider.*
Johannes Paul 2. var bevidst om, at det i den moderne verden ikke er tilstrækkeligt blot at fortælle folk, hvad Kirken har at sige om det ene eller det andet spørgsmål. Kirkens lære skal også forklares og formidles for at blive hørt og forstået. Derfor brugte han langt flere ord end sine forgængere.
F.eks. brugte Paul 6. i Humanae vitae (1968) 6.150 ord på at skrive om familieplanlægning, mens Johannes Paul 2. tog hele spørgsmålet om familie, ægteskab og seksualliv op i sin apostoliske skrivelse "Fællesskabet i familien" (1981) og dertil brugte lidt over 34.000 ord. Den fylder i den danske udgave 107 sider.
Katekismen**
"Den Katolske Kirkes Katekismus", som udkom i 1992, var et projekt, som ligeledes drejede sig om at formidle troen til katolikker i hele verden. Ideen til Katekismen blev første gang fremsat af nogle biskopper på et møde i Rom i 1985 og på det samme møde vedtaget af et stort flertal. Året efter gik arbejdet i gang, og 7 år senere blev den færdige tekst godkendt af Johannes Paul 2., efter at samtlige biskopper i hele verden havde haft teksten til gennemlæsning og mulighed for at komme med ændringsforslag. Hermed var der taget et vigtigt skridt til at bevare enheden i Kirken, det vil sige enigheden om, hvad der er forpligtende katolsk tro.
Livets evangelium
En hjertesag for Johannes Paul 2. var menneskerettighederne og herunder forsvaret for det ufødte barns liv. Som du læste tidligere, skete der det, at abortlovene oversvømmede Europa i 1970'erne. I Danmark blev loven om fri abort vedtaget af Folketinget i 1973, samme år som i USA, og i hele den vestlige verden er der i dag kun ganske få lande tilbage, der ikke har indført fri abort.
I 1995 tog Johannes Paul 2. hele spørgsmålet om livets hellighed op i sin rundskrivelse "Livets evangelium", som derfor ikke kun handler om abort, men også om andre overgreb mod menneskelivet såsom eutanasi (aktiv dødshjælp) og videnskabelige forsøg på befrugtede menneskelige æg og fostre.
Det er i denne rundskrivelse, han lancerer udtrykket "livets kultur" over for "dødens kultur"for at trække en skillelinje mellem dem, der respekterer Guds skaberværk, og dem, der ud fra et rent materialistisk menneskesyn betragter det ufødte menneskeliv som et "materiale", der kan kasseres eller udnyttes efter forgodtbefindende. I denne sammenhæng fordømmer han provokeret abort som udtryk for "dødens kultur" i vendinger, som ikke er til at misforstå:
"Med den myndighed, som Kristus overgav til Peter og hans efterfølgere, erklærer jeg i fællesskab med biskopperne (...) at abort altid udgør en alvorlig moralsk uorden, eftersom den er et overlagt drab på et uskyldigt menneske. Denne lære bygger på den naturlige morallov og på Guds skrevne ord. Den er overleveret i Kirkens Tradition og forkyndt af det almindelige og universelle læreembede. Ingen omstændighed, ingen hensigt, ingen lov i verden kan nogensinde retfærdiggøre en handling, deri sig selv er utilladelig, for den er i modstrid med den lov, som er indskrevet i ethvert menneskeligt hjerte, som kan erkendes af fornuften, og som er forkyndt af Kirken."
* kroppens teologi er Johannes Paul 2.'s udførlige kommentar til Humanae vitae, hvor han forklarer den dybere mening med kærligheden, ægteskabet og seksualiteten.
** en katekismus er (i en katolsk sammenhæng) en slags håndbog eller manual, hvor man i en kort og præcis form gør rede for den katolske tros- og morallære.
Kilde: "Den katolske Kirke i 2000 år - din kirkehistorie"
Katolsk Forlag 2019
