21. november 2024
Musik

Stabat Mater │ Moderen stod

Stabat Mater er en passionssalme fra middelalderen. Forfatterskabet er usikkert, og digtet har både været tilskrevet franciskanermunkene Bonaventura og Jacopone da Todi. Salmen skildrer Jomfru Marias smerte, mens hun står ved korsets fod.

Giovanni Battista Pergolesi: Stabat Mater / Nathalie Stutzmann, dirigent - Philippe Jaroussky, kontratenor / Emöke Barath, sopran / Orfeo 55 / Optaget på Château de Fontainebleau, Frankrig, april 2014. Video af Ozango / ARTE France.

Dansk oversættelse nedenfor.

Giovanni Battista Draghi (1710-36), eller Pergolesi, døde ung. Han er kendt for sin musikalske version af Stabat Mater, den salme, vi mest kender fra korsvejsandagten. Dens følelsesmæssige og åndelige kraft kan til dels skyldes, at den blev færdiggjort, lige før Pergolesi døde af tuberkulose.
Stabat Mater (moderen stod) er et liturgisk digt, der stammer fra det 13. århundrede. »Ved korset holdt hun stand,« begynder vores normale oversættelse, «stod den sørgende mor og græd, tæt på Jesus til det sidste.« Det er blevet forbundet med langfredag såvel som festen for Den Smertefulde Moder. Den er fast forankret i den katolske fastetid, men den har også givet stærk inspiration til musikere gennem århundreder. Palestrina, Vivaldi, Haydn, Schubert, Rossini, Liszt, Dvořák, Verdi og for nylig Pärt (blandt mange andre) har alle lavet musikalske versioner.

Pergolesis fortæller om vores nedstigning i banal og, endnu værre, dæmonisk ikonoklasme. For at give et modvidne til skønhedens vedvarende kraft iscenesatte han en offentlig, improviseret opførelse af dette stykke, som kræver en alt- og sopranduet sammen med to violiner, en bratsch og basso continuo.

Åbningssatsen er fængslende. Blandt de mere end 700 musikalske kompositioner af teksten skiller Pergolesis sig ud med sin gennemtrængende effekt. De tolv satser omslutter vores følelser og hjælper os med at leve os ind i Marias sorg, ikke blot med deprimerede og sørgmodige lyde, men også med den opløftende ånd, der forener sig med hendes søns offer.

Repræsenterer de to stemmer endda to forskellige, men alligevel komplementære tilgange til moderens holdning under korset? Smerten på den ene side, som skraber ned i den menneskelige eksistens' grus, den største smerte og lidelse, man kan forestille sig. Den anden, højere, peger os opad, kalder os til at deltage i den største handling i menneskets historie, til at slutte vores stemme til Frelseren. De to forenes, da moderens smerte, forenet med hendes søns, bliver forløsende og giver en vej til glæden.

I lidelsen ved sin egen død kan Pergolesi have indfanget den ophøjelse, der kan opstå af forløsende lidelse. På trods af smerten, som vi oplever hårdt, har Kristi død overvundet døden.

Kilde: Fra Building Catholic Culture │ Redigeret af KATOLSK LIV

[Katolsk kultur er vores måde at leve på, bygget op af vores bøn, arbejde og familie. Udforsk skæringspunktet mellem det åndelige liv, kunst, uddannelse og familieliv]

Dansk oversættelse: