Thérèse af Jesusbarnet (af Lisieux), jomfru og kirkelærer

Født i Alençon i Normandiet i Nord-Frankrig i 1873
Død i Lisieux, Frankrig i 1897
Helgenkåret i 1925
Udnævnt som kirkelærer i 1997
Mindedag 1. oktober

Thérèse var det yngste af ni børn, hvoraf kun hun og fire søstre levede. Faderen var urmager, og begge forældre var meget fromme og kærlige. Thérèses forældre, Louis og Zélie Martin, er begge helgenkåret.

Efter moderens død, da Thérèse var 4½ år, flyttede familien til Lisieux, og hendes søster Pauline overtog rollen som mor for Thérèse, indtil hun til Thérèses store sorg indtrådte i et karmeliterkloster, da Thérèse var 9 år. Fire år senere, i 1886, indtrådte søsteren Marie i samme kloster.

En mystisk oplevelse juleaften 1886 førte til, hvad Thérèse kaldte ”sin omvendelse”, og derefter bad hun om tilladelse til at indtræde i samme kloster som sine søstre som 15-årig. Den fik hun efter nogen modstand pga. hendes unge alder i 1888 og fik navnet Sr. Thérèse af Jesusbarnet og Det Hellige Ansigt. Senere indtrådte også søsteren Céline der, mens Léonie blev Visitationssøster.

Herefter fulgte Thérèses liv klostrets rutiner med bøn og arbejde; udadtil uden store begivenheder, men hendes åndelige liv udviklede sig, mens hun forsøgte at følge karmeliternes regel til perfektion og udføre alle sine pligter ekstraordinært godt og med stor kærlighed, uanset hvad det kostede hende.

For Thérèse led i lange perioder under åndelig tørke og en oplevelse af Guds fravær, men også gennem disse perioder holdt hun fast i sin tro og tillid til Gud. Som 20-årig blev hun assistent for novicemesteren og fik snart selv ansvaret for novicerne, som hun oplærte i lydighed mod reglen og deres overordnede og i sin ”lille vej”, som var hendes særlige spiritualitet. Hun erkendte, at hun kun var en lille sjæl, som kun kunne tilbyde Gud små ting. Men det gjorde hun med iver og stor kærlighed og lærte sine novicer, at denne lille vej mod hellighed kunne følges af alle.

I 1895 viste de første tegn sig hos Thérèse på den tuberkulose, som hun efter store lidelser døde af i 1897. Hun havde ellers set frem til at blive udsendt til missionen i Vietnam. I stedet bad hun brændende for missionærer og for alle menneskers frelse og er derfor missionærernes skytshelgen.

Thérèses ældste søster var blevet priorinde, og klar over Thérèses åndelige modenhed pålagde hun hende i 1895 at nedskrive sine erindringer fra sin barndom og livet i klostret. De udkom efter Thérèses død som bogen ”En sjæls historie”, på dansk senere udgivet i bogen ”Mit kald er kærlighed”. Denne bog, der beskriver hendes spiritualitet, har siden haft stor udbredelse i hele verden, og hendes samlede skrifter er grundlag for hendes udnævnelse til kirkelærer.

Læs mere HER og HER

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv

Værnehelgen for Frankrig, mission, karmeliternonner, blomsterhandlere og blomsterdyrkere