Fejres 15. september. Liturgisk rang: Mindedag. Liturgisk farve: Hvid.
Festen for Jomfru Marias Smerter stammer tilbage til Servitternes orden, som blev grundlagt i 1239. Efter grundlæggelsen af ordenen valgte Servitterne den lidende Maria ved korset som ordenens beskytter og gjorde betragtningen af den lidende Jomfru Maria til sin vigtigste andagt.
Senere, i 1413, blev andagten uafhængigt af Servitternes orden taget op på en lokal synode i Köln, og den begyndte at sprede sig. Før det 16. århundrede var andagten var begrænset til Skandinavien, de nordlige tyske bispedømmer og Skotland.
Pave Pius VII indførte andagten som fest den almindelige romerske kalender i 1814, men i 1913 flyttede pave Pius X festen til den 15. september, dagen efter festen for Det Hellige Kors Ophøjelse. Det skete i lyset af den reform, som gav søndage forrang for almindelige fester og mindedage. I den danske Katolske Kirke fejres dagen som en mindedag.
De syv smerter henviser til syv vigtige og smertefulde begivenheder i Marias liv. Det drejer sig om:
- Simeons profeti (Luk 2:25-35).
- Flugten til Egypten (Mat 2:13-21)
- Maria og Josef genfinder den tolvårige Jesus i templet (Luk 2:41-50)
- Marias møder med Jesus på vejen til Golgata (Luk 23:27)
- Jesu korsfæstelse på Golgata (Joh 19:25-27)
- Jesu legeme tages ned fra korset (Mat 27:57-61).
- Jesu begravelse (Joh 19:40-42).
Der er lavet en særlig rosenkrans for Jomfru Marias syv smerter, hvor man mediterer over Marias smerter og over Jesu lidelse for vor frelses skyld.
I billedkunsten præsenteres Jomfru Maria med de syv sværd i brystet, der skal symbolisere de syv smerter, hun måtte lide for sin søn.
