21. november 2024
Caritas

Caritas Danmark – Årsrapport 2023

DOWNLOAD eller læs årsrapporten online nederst til venstre
på Caritas Danmarks nye hjemmeside - HER

Kære læser

Det er let at blive bragt i dårligt humør, når man kigger tilbage på alle de forfærdelige hændelser, der det forgangne år er overgået vores brødre og søstre verden over. For mig er det for eksempel ubærligt at tænke på de pinsler, som civilbefolkningen i Det Hellige Land har udholdt, siden jeg som del af en delegation fra Caritas Europa i begyndelsen af marts 2023 var på solidaritetsbesøg hos vores lokale partner, Caritas Jerusalem, der tjener de mest udsatte i Gazastriben og på Vestbredden.

Det var allerede på daværende tidspunkt tydeligt, at medarbejderne og de frivillige i Caritas Jerusalem var underlagt ekstremt vanskelige arbejdsforhold, og deres situation blev kun forværret, da krigen mellem Israel og Hamas godt syv måneder senere brød ud. Når de yder nødhjælp, er det nu med livet som indsats. Alligevel trækker de dag efter dag i arbejdstøjet.

Ligesom deres Caritas-kolleger i Ukraine og andre steder i verden, hvor konflikt og ufred hersker.

Den form for selvopfordrende omsorg er for mig at se et levende vidnesbyrd om, hvad Caritas betyder, nemlig viljen til at omsætte Jesu bud om, næstekærlighed til stærke handlinger i praksis. Og det er her, at jeg finder håb, når verdens uretfærdigheder går mig allermest på. Samtidig er det en vigtig påmindelse om alt det, som vi sammen med vores partnerorganisationer i Caritas-konføderation har at bidrage med i en virkelighed, der på mange måder er tynget af had og krig.

På de følgende sider kan du læse mere om, hvordan vi sidste år har hjulpet vores medmennesker på tværs af vores mange forskellige programmer både ude i verden og hjemme i Danmark. Vi lindrer lidelser, understøtter bæredygtig udvikling og møder mennesker med et smil og en udstrakt hånd.

Tak fordi du læser med - og for din solidaritet med verdens fattige og udsatte.

Maria Krabbe Hammershøy
Generalsekretær,
Caritas Danmark

Hvem er Caritas Danmark?

Caritas Danmark er en dansk humanitær organisation, der arbejder for at bekæmpe fattigdom og social uretfærdighed både i Danmark og internationalt. Organisationen er en del af det globale Caritas-netværk, der er verdens største humanitære netværk.

Caritas Danmark fokuserer på at hjælpe de mest sårbare grupper i samfundet, herunder fattige, flygtninge og migranter. De tilbyder nødhjælp, langsigtet udviklingsstøtte og social integration for at forbedre folks livsvilkår. Caritas Danmark arbejder også for at skabe opmærksomhed omkring sociale og økonomiske uligheder samt at styrke menneskerettigheder og rettigheder for de mest udsatte.

Hentet fra ChatBot på KATOLSK LIV


Annoncer og betalingsmure

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER