»Den, som mister sit liv han skal finde det« (Matt 16,25 sv.o) At miste sit liv betyder at blive af med det, som Paulus kalder »det gamle menneske«. Det gamle menneske er det egocentriske menneske, som tror, at det er verdens midtpunkt, som altid vil have og ikke tåler, at andre har mere. Det lever for sin egen tilfredsstillelse, kæmper for sin ret og lader sig styre af den lyst eller ulyst, det føler. Det gamle menneske tænker altid først på sig selv og manipulerer andre til egen fordel. Et sådant menneske eksisterer eller har eksisteret inden i hver eneste af os.
Den, som mister det gamle menneske vinder det nye, Kristusmennesket. Det er sandelig et saligt bytte: egoisme forvandles til kærlighed, fangenskab til frihed, bedrøvelse til glæde.
Hvad gør man så for at »miste sit liv«? Lad det gamle menneske sulte til døde! Hver gang du giver efter for selviske impulser, giver du det næring og ny styrke. Men hver gang du »fornægter dig selv«, dvs. din egoisme, bliver det svagere.
Vær lydhør og vågen, så du kan se, hvorfra dine impulser kommer! Kun når du ved, om det er egoisme eller kærlighed, som styrer dig, kan du bevidst tage stilling for det ene og vælge det andet fra.
Men det allervigtigste er, at du ofte beder Gud om at befri dig fra det gamle menneske. Du formår det ikke af egen kraft.
Fra udgivelsen "I dag er Guds dag"
