Livestreamet messe på Aasebakken med Biskoppen søndag den 30. maj

Biskop Czeslaw Kozon

For andet år i træk må vi på grund af coronapandemien undvære vore to store valfarter. Sidste år blev statuen af Vor Frue af Aasebakken bragt til domkirken, hvor den befandt sig i hele maj måned. Siden da er benediktinerindernes kirke på Aasebakken blevet renoveret, og statuen af Jomfru Maria har her fået en ny placering.

Da det stadig ikke er muligt at tage på valfart, vil jeg søndag den 30. maj, Den hellige Treenigheds fest, fejre messen i søstrenes kirke på Aasebakken. Naturligvis vil blot et fåtal kunne deltage fysisk. Under de nuværende restriktioner er der kun begrænset plads til i kirken; men messen vil blive livestreamet. Der indledes med rosenkrans kl. 8.00 efterfulgt af messe kl. 8.30.

Meningen med ceremonien på søndag er ikke at arrangere en erstatningsvalfart, som alligevel kun ganske få kan deltage i. Maj måned er Jomfru Marias måned, og i år har pave Frans endvidere opfordret til, at man i denne måned beder rosenkransen for afvendelse af coronapandemien. Pave Frans, der indledte månedens rosenkransbøn, vil også afslutte den på mandag, den 31. maj, festen for Jomfru Marias besøg hos Elisabeth. I bispedømmet vil vi bruge den ellers forudsete valfartsdag nu på søndag til i fælleskab at bede for pandemiens ophør.

Formålet med vore valfarter er altid at markere vort kirkelige fællesskab, bede og fejre sammen og sammen glæde os over vor tro og livet i den, alt sammen med Eukaristien som centrum og i forening med Jomfru Maria.

At bede for afvendelse af pandemien er i sig selv et stort og vigtigt anliggende, som ligger alle mennesker på sinde, fordi alle på én eller anden måde er berørt af Covid19, enten ved at være syge, eller - hvilket sikkert gælder de fleste - fordi pandemien med restriktioner og forebyggelsestiltag griber stærkt ind i vor hverdag og vaner.

Der er dog også mange andre ting at bede for. Kirken og verden er præget af uro og usikkerhed. Nogle ting truer fred og stabilitet, andre frustrerer og skaber tvivl. Vi har lige fejret pinse og op til denne fest bedt om Helligåndens hjælp og indgriben. Pinsedag holdt pave Frans en meget opmuntrende prædiken om Helligånden som talsmand og trøster. Paven nævner pandemien som én ting, vi har brug for trøst for at klare. Han opfordrer til at søge den varige trøst og ikke kun den, der beroliger for en tid. Paven citerer den hellige Bonaventura. ” Når trængslerne er store, vil han (Helligånden) bringe dig større trøst, ikke ligesom verden gør, som trøster og smigrer i gode tider, men håner og fordømmer os i modgang.”

Pave Frans beskriver apostlenes situation efter, at de havde modtaget Helligånden sådan: ”De (apostlene) modtager Helligånden, og alt forandres: Problemerne og fejlene forbliver de samme; men de er tydeligvis ikke længere bange for dem, fordi de ikke engang er bange for dem, der vil dem ondt…Nu er deres eneste bekymring ikke at vidne om den kærlighed, de har modtaget.” Det skal også være en ambition for od om ikke at være bange. Selv om vi har modtaget Helligånden, står vi også ofte med de samme problemer. Alligevel skal vi kunne mærke en forskel og lade ambitionen om at vidne om Guds kærlighed være med til at fjerne vor angst.

Pave Frans taler om at leve i nu’et. Vi skal dog ikke kaste vrag på fortiden, men heller ikke nostalgisk længes tilbage til alt i den. Ligeledes skal vi ikke være ligeglade med fremtiden, men heller ikke lade os overvælde af frygt for den.

Nutiden er den chance, vi har for at tage imod Guds nådegaver. Den er øjeblikket, som netop ved Helligånden fører os ind i Guds store univers med alle dets muligheder.

Den 27. maj, 2021

+Czeslaw

 

Se DIREKTE udsendelse

%d bloggers like this: