Der gik ikke lang tid, efter at Josef og Maria havde genoptaget deres rolige liv i Betlehem, og Josef igen var begyndt på sin tømrervirksomhed, før de fik flere gæster, der ville se det hellige barn.
Denne gang var det ikke hyrder, der kom fra de nærliggende marker, heller ikke fromme israelitter som Simeon og Anna, der i templet ventede på opfyldelsen af deres håb. "Vismænd fra Østerland" kom til deres fattige hjem for at bringe hyldest til Kristusbarnet. Vi spørger naturligvis: Hvordan kunne de vide det? Hvad var det, der fik dem til at rejse så langt?
Maleriet er af J. M. H. HOFMANN
Det var ikke så mærkeligt, som det først kunne se ud, for forventningen om en stor befrier var aldeles ikke indskrænket til det jødiske folk på denne tid. Tusinder af år før, da synden først var kommet ind i Edens have, var der givet Adam og hans hustru løftet om "kvindens sæd", som skulle komme og bringe frihed til en lidende og syndig verden.
Medens Israel, Guds udvalgte folk, med største omhu havde værnet dette løfte, så var en svag erindring om det gået i arv selv blandt folkeslag, som var vendt tilbage til hedenskabet. Derfor var der forventning i mange lande. Selv den skeptiske romerske forfatter Tacitus beretter i sin historie om troen på, at "mennesker skulle se en, der kom fra Judæa for at herske over hele verden".
I Persien eller Partien, som det dengang hed, levede magerne, en rig og indflydelsesrig orden af filosofpræster, der havde særlig grund til at være bekendt med det jødiske håb, fordi de nedstammede fra stjernetyderne i det gamle Babylon, hvor israelitterne havde boet under det babyloniske fangenskab. Ligesom vismændene i Babylon brugte magerne deres tid til at studere himmelen, idet de mente, at de i stjernerne kunne læse tegn om kommende begivenheder på jorden. Men mange søgte oprigtigt efter den sande Gud og kendte de hebraiske skrifter. Bileams profeti om "stjernen", der skulle stige op af Jakob, og "sceptret" op af Israel, havde gjort indtryk på dem. Måske havde de også undersøgt Daniels profetier, som var skrevet i Babylon og Persien. Hvad så kilden har været til deres viden, så udforskede de fromme magere stadig himmelen i håb om at se "stjernen"s tegn.
Som løn for deres oprigtige, omend ufuldkomne forståelse, skænkede Gud de ventende langt borte mellem hedningerne det tegn, som de havde søgt efter. En mystisk ny stjerne viste sig på den vestlige himmel. Astronomer har gennemsøgt fortidens beretninger for også uden for Bibelen at finde omtale af et enestående himmelfænomen på denne tid, og forskellige forklaringer er der givet. Men Bibelens beretning tyder på, at det ikke drejede sig om en "nova" eller ny stjerne af dem, der nu og da flammer op på himmelen, men et himmellys, som Gud lod skinne for at vække sandhedssøgeres opmærksomhed.
Sikkert er det, at de så noget overordentligt og fortolkede det som det længe ventede tegn på, at jødernes Messias var nær. Betagne sadlede flere af dem deres kameler og begav sig af sted gennem ørkenen til Palæstina, hvor de vidste, at kongen skulle vise sig.
Fra den kristne tros første dage har man sagt, at der var tre vismænd, og at de var konger. Men Bibelen fortæller kun om dem som "vismænd fra Østerland".
***
Kilde: På Vandring med Mesteren - W.L. Emmerson - Dansk Bogforlag - København - MCMLXII
Illustration: De vise mænd fra Østen skænker Jesusbarnet deres kostbare gaver
J. M. H. HOFMANN
