Kære Spørg Katolsk Liv
Min kæreste, som ikke er katolik, beskylder os katolikker for at være overtroiske, fordi vi bruger vievand og kan lide at gå med den undergørende medalje eller et krucifiks om halsen. Han synes også, det kunstigt og overdrevet, når vi knæler, slår korstegn og den slags.
Jeg har svært ved at forklare ham, hvorfor sådanne ting er en del af vores tro og ikke bare gammel vane eller folkelig overtro. Kan I hjælpe mig?
Venlig hilsen
Maria J
Svar:
Kære Maria,
Kristendommen har lige fra begyndelsen været en kropslig og sanselig religion, hvor det fysiske er en levende del af Guds virkelighed, organisk forbundet med den åndelige. Den har derfor altid stået som en levende modsigelse af rent åndelige bevægelser, som f. eks. oldtidens gnosticisme, middelalderens kætterbevægelser og nutidens nyreligiøse bevægelser.
Kropsligheden og sanseligheden er en følge af netop dét, som gør kristendommen til noget helt enestående blandt alle verdens religioner: At Gud blev menneske i vores virkelighed, begrænset af tid og rum: ”Ordet blev kød”.
Allerede fra begyndelsen blev vi skabt til at være ét med Ham med både sjæl og legeme, men i syndefaldet gjorde vi oprør og skilte vi os fra Ham. Men da så Kristus trådte ind i verdenshistorien, indplantede Han igen evighedsdimensionen i vor menneskelige, fysiske virkelighed og gjorde det igen muligt for os og hele skaberværket at blive genforenet med Ham. Det er et mysterium i ordets oprindelige dybe betydning. (Mysterium betyder foreningen af det guddommelige og det menneskelige).
Det, at Gud blev menneske i Jesus Kristus, dét er grundmysteriet, som giver hele kristendommen dens livskraft. Men det er også ”et modsigelsens tegn” – ”for grækere en dårskab og for jøder en forargelse”. Mest provokerende hører vi det omtalt af Jesus selv, hvor Han taler om at disciplene skal spise Hans kød og drikke Hans blod. Da er der mange, som forlader Ham. (Joh. 6, 50 ff)
Det er for meget af det gode!! Her bliver det sanselige/kropslige for voldsomt!
Jamen, hvor går grænsen? Er der overhovedet en grænse?
Nej, i kristendommen er der ingen grænse. Sjæl og legeme er ét og har lige værdighed. Derfor tror vi også på ”kødets opstandelse”, dvs. ikke kun på Jesu fysiske opstandelse, men også vor egen opstandelse med det legeme, der blev vores i vort jordiske liv.
Når det sanselige nu synes at være et problem for os – og for din kæreste - så er det et historisk betinget fænomen: Vores Kristendom er blevet påvirket af den græske tankes åndelighed, dens nedvurdering af den fysiske verden, menneskelegemet og den skabte natur. Den platoniske idealisme har påvirket den europæiske kulturs verdensopfattelse og menneskesyn. Især reformatorernes teologi i renæssancen er påvirket af dette antikke verdenssyn med et mere pessimistisk syn på mennesket og den fysiske verden. Derfor er der stadig hos mange protestanter en modvilje mod det kropslige og sanselige, der ofte opfattes som noget mindreværdigt, som ikke hører hjemme i en religiøs sammenhæng.
Den katolske tro har derimod fastholdt kristendommens oprindelige holistiske menneskesyn og verdenssyn. Det kan ses i det positive syn på naturen, på menneskelegemet og seksualiteten. Det kan ses på begejstringen for videnskab og kunst. Det er en overbevisning om, at alt er skabt til at være helligt, én organisme, Kristi mystiske Legeme. Gud er essensen af hele virkeligheden:
Naturen og historien, det fysiske og det sanselige er med både i Guds skabelse og Guds frelsesplan. Gud skabte alt af kærlighed. Alt er skabt til at være helligt.
Målet for Guds frelsesplan er igen at gøre alt helligt, som det var skabt til at være. ”i tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske” (Ef.1,10)
Vor krop og vore sanser er ”den varme linje til Guds virkelighed”. Det kommer klart frem i Kirkens sakramenter, der jo netop er synlige/sanselige tegn på Guds usynlige virkelighed.
Guds nåde kan altså formidles gennem det fysiske og sanselige, også i sakramentalier, dvs. i genstande, som Kirken ved præstens hænder har velsignet, f. eks i medaljoner, krucifikser, ikoner osv.
”Nåden lurer overalt!” .
Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
Vil du læse flere spørgsmål og svar om katolsk tro - klik HER │ Har du selv et spørgsmål om katolsk tro? - skriv til info@katolskliv.dk
Nogle spørgsmål og svar har tidligere været bragt i det katolske bispedømmes udgivelse Katolsk Orientering under "Spørg brevkassen". Kirsten Kjærulff har foreslået dem optaget i Katolsk Liv. Biskop Czeslaw Kozon har givet tilladelse til at indhold fra Katolsk Orientering kan bringes i Katolsk Liv når kilden angives.
