21. november 2024

Højdepunkter fra EWTN-konference

Højdepunkter fra den 7. EWTN samarbejdskonference i Rom

19. - 21. OKTOBER 2022

Det er kun to år siden KATOLSK LIV │ EWTN Danmark blev inviteret til at være en del af verdens største religiøse medienetværk.

Vi véd og vi mærker, at vi er med i en stor familie, hvor det handler om venskab og professionelle relationer. Hvor Kristus og Kirken er i centrum.

Sidste år var vi i Krakow og i år var det i Rom. Tre dage med sessions, workshops over en lang række relevante emner i den katolske medieverden. Vi fik plejet gamle kontakter og fik helt nye, blandt andre fra Filippinerne. Kontakter der hjælper os til at åbne det katolske Danmark mod resten af verden og giver andre lande mulighed for at kigge ind i Kirken i Danmark. Det er en årlig begivenhed, afholdt i forskellige lande, og vi ser allerede nu frem til næste år, hvor KATOLSK LIV │ EWTN Danmark håber at kunne sende en ung repræsentant afsted.

To særlige begivenheder fra konferencen kan nævns. Bestyrelsesformand og CEO for EWTN, Michael Warsaw, deltog i konferencen og han sendte en videohilsen til Kirken i Danmark. som du kan høre HER

Ligeledes deltog Vatikanets statssekretær kardinal Pietro Parolin under festmiddagen, hvor han holdt en tale med overskriften: Sandheden adskiller information og kommunikation. Den tale kan du læse i en dansk oversættelse HER