Kardinal Parolin til EWTN: Sandheden adskiller information og kommunikation

Statssekretær Pietro Parolin taler under konference i Rom - Foto: KATOLSK LIV │ EWTN Danmark

Statssekretær kardinal Pietro Parolin talte ved den middag, EWTN holdt i Frascati om aftenen den 19. oktober. Vi offentliggør her den fulde tekst af hans refleksioner under temaet: "Sandheden adskiller information og kommunikation".


Vatican News 21. Oktober 2022
Af kardinal Pietro Parolin
Oversat af Birgit Bidstrup Jørgensen


Kære venner fra EWTN,

Jeg er jer taknemmelig for at invitere mig til denne sammenkomst med jeres europæiske samarbejdspartnere. Jeg hilser jeres administrerende direktør Michael Warszaw, som også er konsulent for Den Hellige Stols Dikasteri for Kommunikation, og med ham alle, der arbejder sammen med EWTN.

At formidle evangeliets frelsende budskab, især gennem Peters efterfølgers læreembede, er et radikalt kald, som i dag udføres med nye metoder og nye sprog. I har bedt mig om at dele en kort refleksion over temaet "Sandheden adskiller information og kommunikation".

Sandhed er et afgørende tema for fagfolk inden for kommunikation, som jer selv. Det er et spørgsmål, som i de seneste år er blevet stadig mere fremtrædende i den offentlige debat på grund af både udbredelsen af fænomenet ”falske nyheder” og en form for kommunikation, der ofte er baseret på en forvrænget eller falsk repræsentation af andre. Dette er en form for fanatisme baseret på overbevisningen om, at den sandhed, man selv tror på, er så absolut, at den legitimerer ødelæggelsen af en anden person; det er, hvad kommunikationseksperter betegner som karaktermord. Dette udføres for at påtvinge alle andre sit eget syn på sandheden. I stedet, som Johannes Paul II bemærkede i sit budskab til den XXXV Verdensdag for Fred, "selv når man har fundet sandheden - og dette kan kun ske på en begrænset og ufuldkommen måde - kan den aldrig påtvinges". Derfor kan ens egen fordrejede fremstilling af sandheden langt mindre påtvinges.

For kristne er opfattelsen af sandhed ikke begrænset til et horisontalt perspektiv, kun relateret til vores sociale liv, og dette er bestemt sandt for professionelle inden for kommunikation. Der er en meget mere dybtgående dimension. Sandheden er for os kristne en person, Jesu Kristi person, der, som Paulus siger, holder alt sammen (jf. Kol 1,17 [Den Danske Bibel: Han er forud for alt, og alt består ved ham, o.a.]). Det er dette møde, der sikrer, at kommunikation ikke blot forbliver en profession, der formidler information, men som forstår og sætter dette ansvar inden for en bredere horisont end den – omend vigtige – nyhedsformidling. Det er dette møde, vævet af kærlighed til den anden, som skaber den enhed, der holder alle ting sammen.

Her vil jeg gerne minde om, hvad jeres grundlægger, Moder Angelica, plejede at sige: ”Det er vores pligt at tale sandt, og hver person kan enten påtage sig eller ikke påtage sig denne pligt. Men sandheden skal frem for alt være i os”. Vi bør altid have denne udtalelse i tankerne og have den samme bevidsthed: Sandheden tilhører ikke os – vi tjener sandheden. Og vi kan kun tjene den i kærlighed og i enhed. Vi er dens vogtere, ikke dens ejere. Sandheden er i os, hvis vi er ydmyge og har modet til at vide, hvordan vi byder den velkommen, selvom den til tider ikke præsenterer sig selv, som vi kunne forvente.

Hvordan kan denne kærlighed til sandheden, denne kærlighed til Jesu Kristi person, denne kærlighed til Kirken så omsættes til jeres mission som fagfolk inden for kommunikation?

Som pave Frans mange gange har påpeget, kan vi først og fremmest vidne om dette gennem vores kommunikationsstil. I en besked til medlemmerne af den katolske presseforening i juni 2020 inviterede paven amerikanske katolske medier til i endnu højere grad at arbejde for fællesskab i dag "i en tid præget af konflikter og polarisering, som det katolske samfund ikke selv er immunt over for. Vi har brug for medier", fortsatte paven, "som er i stand til at bygge broer, forsvare livet og nedbryde synlige og usynlige mure, som forhindrer oprigtig dialog og sandfærdig kommunikation mellem individer og samfund". Hvis vi virkelig tror, ​​at "vi er hinandens lemmer", som Skt. Paulus formaner os (Ef 4:25), må vi "låne hjertets øre" til andre uden fordomme eller udelukkelse. For at låne Skt. John Henry Newmans motto bør vores kommunikation "tale hjerte til hjerte".

Et stort internationalt nyhedsnetværk, som EWTN, der påkalder sig evangeliets budskab, er derfor kaldet til at fremme forståelse mellem mennesker, dialog mellem samfund og søgen efter steder og muligheder, der skaber kontakt mellem fjerne verdener, nogle gange i konflikt med hinanden.

Dét, apostlen Peter bad de første troende på den opstandne Kristus om for to tusinde år siden, er særligt relevant i dag, især for dem der udfører en opgave som jeres: "Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har”. Men, tilføjer han, "gør det med sagtmodighed og ærefrygt" (1 Pet 3:14-17). Disse ord var bestemt velkendte for jeres grundlægger. "Du kan ikke komme i himlen og hade nogen," fastholdt moder Angelica. "Tilgiv nu. Vær medfølende nu. Vær tålmodig og taknemmelig nu”. Kommunikationsmidlerne skal stræbe efter ikke at sprede had, men snarere at fremme en ikke-fjendtlig kommunikation, og dét i endnu højere grad hvis de foregiver at fremhæve deres katolske identitet. Sandheden og de værdier, der stammer fra den, skal frygtløst fastholdes. Men forkyndelsen af sandheden bør imidlertid formuleres i en barmhjertig stil af dem, der tålmodigt lytter til vor tids kvinder og mænd, som går med dem, ja selv gør sig til fortolkere af deres lidelse og bekymringer.

"Kommunikation" indeholder roden "communio" [Ordspil; engelsk: communion = fællesskab, o.a.] Fællesskab er i kommunikationens DNA og er grundlæggende dens største ambition. En kommunikation, der i stedet puster til polariseringens flammer eller bygger mure i stedet for at nedbryde dem, forråder selve kommunikationens natur. Forkyndelsen af sandheden kan ikke adskilles fra udøvelse af næstekærlighed. Skt. Johannes Paul II slog allerede til lyd for dette i sit budskab til den XXV. Verdenskommunikationsdag, da han, i overensstemmelse med Communio et Progressio, offentliggjort tyve år tidligere, bemærkede, at "hvis medierne skal være effektive midler til fællesskab og ægte menneskelig fremgang, må de være kanaler og udtryk for sandhed, retfærdighed og fred, god vilje og aktiv næstekærlighed, gensidig hjælp, kærlighed og fællesskab”.

Jeg vil gerne afslutte med noget, der ligger mig særligt på hjerte. Katolske medier har, som I godt ved, en vigtig rolle i opgaven med nyevangelisering. Derfor er det godt, at de føler, at de er en aktiv del af kirkens liv, først og fremmest ved at leve i en ånd af fællesskab med biskoppen af ​​Rom. Dette er så meget desto mere påtrængende i dag i en tid præget af alt for dramatiske debatter, også inden for kirken, som ikke engang skåner pavens person og læreembede. Da Moder Angelica grundlagde EWTN med enormt mod og ekstraordinær kreativitet, gjorde hun det primært for at tilvejebringe et godt redskab til tjeneste for Kirken og paven. Dette er fortsat jeres største mission og belønning – at være og opleve jer selv i tjeneste for Kirken og Peters efterfølger. Som Skt. Johannes Paul II sagde, idet han mindedes Jesu bøn for Peter (Luk 22:31), vedrører den mission, som Jesus har betroet ham, Kirken, som den strækker sig gennem århundreder og gennem menneskelige generationer (jf. Generalaudiens, 2. december 1992). Djævelen søger altid at sigte os som hvede, men Jesu bøn for Peter og hans efterfølgere er vores frelses anker.

Må denne ånd af fællesskab med paven være det karakteristiske tegn for jeres arbejde. Må dette blive "følt" og "berørt" i jeres tv-udsendelser, såvel som i jeres artikler og multimedieprogrammer. Må enhver af jeres seere eller læsere genkende EWTN som et Guds værk til tjeneste for sandheden, det kirkelige fællesskab og menneskehedens bedste.