21. november 2024

Tillykke Danmarks Unge Katolikker

Tillykke til Danmarks Unge Katolikker

ALMINDELIGVIS forbinder vi begrebet bæredygtig med fremtiden for vort samfund i forhold til det fysiske miljø, men da KATOLSK LIV mødte to unge fra fællesskabet Danmarks Unge Katolikker for at tale om de netop afviklede Verdens Ungdoms Dage i Portugal (WYD), blev begrebet også anvendt i forhold til Kirken og nødvendigheden af hele kirkefolkets medindflydelse.

Begrebet blev introduceret i klosterhaven på Niels Steensens Gymnasium, da KATOLSK LIV mødte Veronica Rønnow Thomsen og Peter-Andreas Munk-Nielsen til en samtale om det netop afviklede mondiale arrangement i Portugal, hvor måske én million unge mennesker var samlet fra hele kloden for at være sammen og fejre det kirkelige fællesskab - men vi talte selvfølgelig om meget andet.

Vi talte om den anderledes og opsigtsvækkende "korsvej" som blev opført på hovedscenen i Lissabon om fredagen; hvorfor unge mennesker udtrykker sig anderledes. Vi berørte Kirkens krise eller ikke-krise, Kirken i det 3. årtusinde, og Peter-Andreas henvender sig, på KATOLSK LIV's opfordring, til andre unge uden tro; hvad troen på Gud kan bringe en udfordret ungdom.

KATOLSK LIV bringer samtalen som optakt til fejringen af DUK's 75 års jubilæum på ØM-borgen, i weekenden 23.-24. september.