"Håbet skal gives videre, det er derfor vi er her allesammen"
Danmarks største fælleskirkelige begivenhed "Himmelske Dage" finder sted i Kristi himmelfartsferien d. 26. maj - 29. maj 2022 i Roskilde. Her kan du opleve over 400 events om tro, samfund, debat og meget mere mellem himmel og jord! - Himmelske Dage er en økumenisk festival. Det vil sige, at Himmelske Dage er et samarbejde mellem forskellige kristne kirke, organisationer og foreninger.
KATOLSK LIV var med og vi har prøvet at skabe et stille indtryk på en stormende 1. dag. Vi møder diakon Kaare Nielsen og hans hjælpere. Unge fra Mission Afrika der sælger "Fattigdom på spil" og en "first-mover" på klimaet fra Favrskov provsti.
Og selvfølgelig sang vi også - 1.500 mennesker på plænen ved Roskilde Domkirke.
Som formand for Himmelske Dages lokalkomite i Roskilde, Elsebeth Garde Kjær, sagde fra scenen på åbningsdagen: "Håbet skal gives videre, det er derfor vi er her allesammen".