Af Hannah Brockhaus
Rom Newsroom, Apr 26, 2023
Oversættelse Kuno Arnkilde
Vatikanet meddelte onsdag, at der vil være lægfolk, der deltager som stemmeberettigede medlemmer i synoden om synodalitet til oktober. En ændring fra tidligere, som tillod lægfolk at deltage uden stemmeret. Pave Frans vil også godkende hvert enkelt medlem på forhånd. Synodernes generalforsamlinger vil finde sted ved to møder: Oktober 2023 og oktober 2024.
Efter afstemningen om et slutdokument, beslutter paven alene, om der skal træffes foranstaltninger på baggrund af anbefalingerne i den endelige tekst, eller om det skal vedtages som et officielt kirkeligt dokument.
Synodens ledelse offentliggjorde information i et FAQ-ark ( Frequently Asked Questions) den 26. april, hvem der skal deltage i bispesynodens 16. ordinære generalforsamling i oktober, og hvordan de bliver udvalgt.
Den største ændring, der blev annonceret onsdag, var fjernelsen af rollen som "auditør". På tidligere synoder har auditorerne været præster, ordensfolk og lægfolk, som ikke havde stemmeret i synodens forhandlinger.
Nu vil disse 70 medlemmer, som kan være præster, indviede kvinder, diakoner og lægfolk, kunne stemme. De vil blive valgt af paven blandt en liste på 140 personer, som ledelsen af dette års kontinentale synodemøder har udvalgt.
Ifølge synodeledelsen anmodes der om, at "50 % af [de udvalgte personer] er kvinder, og at der også lægges vægt på, at unge mennesker er til stede".
"Ved udvælgelsen af dem tages der ikke kun hensyn til deres generelle kultur og fornuft/klogskab, men også til deres viden, både teoretisk og praktisk, samt til deres deltagelse i forskellige funktioner i synodeprocessen", står der i FAQ-bladet.
En anden ændring fastslår, at fem kvindelige ordensfolk og fem mandlige ordensfolk vil blive valgt til at repræsentere deres kongregationer for indviet liv i stedet for 10 religiøse præster som tidligere.
Den sidste ændring er, at pave Frans personligt vil vælge de repræsentanter for Vatikanets dikastasterier, der deltager i forsamlingen.
"Det er en ændring, men det er ikke en revolution," sagde kardinal Jean-Claude Hollerich, generalrelator for "Synoden om Synodalitet", til journalister under et møde for at forklare ændringerne den 26. april. "Forandringer er normale i livet, i historien," tilføjede han.
Omkring 21 % af den samlede deltagelse, der forventes at være 370 personer, vil være ikke-biskopper, forklarede Hollerich.
Kardinal Mario Grech, generalsekretær for bispesynoden, sagde, at de ikke-biskoppelige deltagere - blandt dem præster, ordensfolk, diakoner og lægfolk - "er vidne til ihukommelse af den proces, dagsorden og dømmekraft, der begyndte for to år siden".
Grech fortalte CNA efter mødet, at bispesynoden har bedt præsidenterne for de kontinentale forsamlinger, som fandt sted i foråret, og ledelsen af de østlige katolske kirker om hver især at indsende en liste med 20 personer, 10 mænd og 10 kvinder. Fra disse lister vil pave Frans vælge 10 medlemmer.
Han sagde, at beslutningen om at inkludere lægfolk som fuldgyldige medlemmer ikke "underminerer" synodens karakter som et møde for biskopper.
"Det vil fortsat være en synode af biskopper", sagde han, "men det beriger hele kirken" at have deltagelse af andre.
Processen for valg af de biskopper, der skal repræsentere de forskellige lande, vil forblive den samme med en lille tilføjelse, sagde Hollerich.
Tidligere havde lande, der var for små til at have en bispekonference, ikke en repræsentant ved synoden, sagde han. Nu vil de hver sende en biskop.
De andre biskopper vil blive valgt af deres biskopskonferencer. Antallet af biskoppelige repræsentanter for hvert land fastsættes på grundlag af biskopskonferencens størrelse. Pave Frans skal også ratificere valget af biskopper som medlemmer af synodeforsamlingen.
Der vil også være deltagere uden stemmeret, som er eksperter, formidlere og broderlige delegerede fra ikke-katolske trosretninger.
De normer, der regulerer biskoppernes synoder, blev opdateret af pave Frans i 2018 i den apostoliske konstitution Episcopalis Communio.
Ifølge FAQ-bladet fra sekretariatet for bispesynoden er normerne fortsat baseret på Episcopalis Communio "med nogle ændringer og nye træk ved forsamlingens sammensætning og deltagertyperne".
Dokumentet kaldte ændringerne for "berettigede inden for rammerne af synodeprocessen".
"Denne synodale proces, der blev indledt af den Hellige Fader, som er hele Kirkens "synlige princip og grundlag for enhed" (jf. Lumen Gentium 23), var mulig, fordi hver enkelt biskop åbnede, ledsagede og afsluttede fasen med konsultation af Guds folk", stod der i FAQ-bladet.
"På denne måde," fortsatte det, "var synodalprocessen samtidig en handling af hele Guds folk og dets præster som "det synlige princip og grundlag for enhed i deres partikulære kirker, udformet efter den universelle kirkes forbillede, i og fra hvilke kirker den eneste katolske kirke opstår' (LG, 23)."
"Det er i dette perspektiv man må forstå den Hellige Faders beslutning om at fastholde den specifikt biskoppelige karakter af den forsamling, der indkaldes i Rom, samtidig med at dens sammensætning ikke begrænses til biskopper alene ved at optage et vist antal ikke-biskopper som fuldgyldige medlemmer", hedder det.
Annoncer og betalingsmure
Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.
HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.
Læs mere om økonomisk hjælp - HER
