Basilikaen for den hellige Jomfru Marias himmelfart i Gdansk
Tre korsvejsandagter
I næsten alle katolske kirker er der en korsvej, dvs. 14 billeder eller figurer, som skildrer Jesu vej fra Pilatus' palads til Golgata. Denne andagtsform har sin oprindelse i middelalderens Jerusalem, hvor pilgrimmene fulgte Jesu lidelsesvej ad den rute, som senere er blevet kaldt "Via Dolorosa" (Smertens Vej). Efter dette forbillede oprettede franciskanerne i 1400-tallet korsveje andre steder, også som en valfart i ånden for dem, der ikke havde mulighed for at rejse til det hellige Land. I løbet af kort tid blev korsvejsandagten meget udbredt, ikke blot i kirker og kapeller, men også udendørs, feks. ved klostre og valfartssteder.
Emnerne for de 14 stationer er både taget fra Bibelen og fromme legender, som ikke står i modsætning til de bibelske fortællinger (feks. at Jesus tre gange segner under korsets vægt, og at Veronika rækker ham et tørklæde, så han kan tørre sveden af sit ansigt). Det blev fastlagt af paven i 1731, at der skulle være 14 stationer, men i moderne tid tilføjer man ofte en 15, station: Jesu opstandelse.
Korsvejsandagten giver den troende mulighed for at meditere over den kristne tros inderste mysterier på en håndgribelig måde, som samtidig symboliserer den enkeltes egen livsvej som pilgrim her på jorden. Korset har altid været kristendommens vigtigste symbol og bekendelsestegn: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal hon fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig" (Mark 8,34). Paulus bevidner, at "Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig" (Gal 2,19b-20a). I korsvejen er vi saledes på frelsens vej, idet vi åbner os for korsets mysterium. Hvad der på korsvejen skete med Jesus, kan vi identificere os med i vort eget liv, og således blive Kristus mere lig.
Korsvejsandagten kan bedes på mange måder: Alene, i grupper; der kan bedes højt eller stille, den kan være ledet af en lægperson eller en gejstlig, den kan finde sted efter en messe eller på et andet tidspunkt. Man går fra station til station og fordyber sig i den begivenhed, hver enkelt station symboliserer. I små kirker kan den, der leder korsvejsandagten, gå fra station til station, mens menighedens medlemmer bliver på deres pladser og vender sig mod de enkelte stationer. Der findes intet autoriseret ritual for korsvejsandagter, men det er blevet traditionen, at der ved begyndelses og slutningen af hver station bedes nogle bestemte bønner. Ved begyndelsen af hver station gøres der en knæbøjning i retning af stationen. Korsvejen bedes især i fastetiden og på fredage som en ihukommelse og genoplevelse af Jesu lidelse og død.
KATOLSK LIV bringer tre korsvejsandagter, hvoraf den første alene indeholder bibelske tekster. Den anden er velegnet til individuel brug, mens den tredje mere er egnet til en fælles kursvejsandagt.
INTRO │ Bibelsk │ Individuel │ Fælles
