Prædiken: Kristne som internt fordrevne - også i Danmark
I den 48 minutter lange og smukke video, kan du bl.a. se og høre den katolske biskop Czeslaw Kozon' prædiken.
Han sagde bl.a.: "... Vi får denne opgave og sendelse i en tid, hvor det ikke altid er lige let at udføre den. Som kristne kan vi nemt føle os anderledes og udenfor og som internt fordrevne, fordi vi efter nogens mening ikke passer ind i et moderne samfund. Måske vil vi ligesom Jesus et stykke tid blive fundet interessante og eksotiske, men til sidst snarere blive opfattet som irriterende og provokerende.
JESUS blev ført til kanten af et bjerg for at blive kastet i dybet, men Han banede sig vej mellem dem og gik. Vi kan ligesom Jesus, salvet med Helligånden, bane os vej mellem mennesker. Troen på Jesus og vores liv sammen med Kirken og dens Sakramenter, skal netop hjælpe os til ikke at være bange. Hverken for vort liv eller måden folk opfatter os på.
At bane sig vej mellem mennesker betyder dog ikke selvsikkert og arrogant at ignorere dem, at føle sig bedre, og endnu mindre at skulle skubbe og træde på dem. At bane sig vej i denne sammenhæng betyder at færdes frit og fortrøsningsfuldt. Hvilende i fællesskabet med Jesus og i tillid til, at vi gør det som Han har bedt os om og ikke har vores egen dagsorden".
Prædikenen begynder 8:50 inde i optagelsen af "Oliemessen", fra den katolske domkirke Sankt Ansgars Kirke i København.
Fotogalleri
Hvad er en Oliemesse?
Det naturlige sted for fejringen af Oliemessen er domkirken, bispedømmets Moderkirke.
Under denne messe, der er nær knyttet til Skærtorsdag, dagen for indstiftelsen af præstedømmet, udtrykker biskop og præster deres tilhørsforhold til den ene ypperstepræst, Jesus Kristus, samt deres indbyrdes fællesskab og ønske om fortsat at engagere sig i præstetjenesten.
Trods den nære forbindelse til Skærtorsdag, kan oliemessen, som vi her i bispedømrnet har tradition for, af praktiske grunde i det danske bispedømme, fejrer en anden dag tæt på Skærtorsdag.
1. læsning: Esajas. 61,1-3a.6a.8b-9
Teksten beskriver profetens mission som orkynder af frelsen og Guds kærlighed til sit folk. Forkyndelsen bebuder berielse, og Gud fører sit folk tilbage til dets land. Han slutter en ny pagt med det og gør det til et folk af præster.
2. læsning; Johannes Åbenbaring kap. 1, vers 1,5-8
Teksten følger op på første læsning. Ved at frelse os fra synden med sit blod har Kristus gjort os til et nyt folk af præster.
Evangelium: Lukas. kap. 4,vers 16-21
Proferen Esajas' ord gik i opfyldelse med Kristus, Guds salvede. Ved var salvelse får vi del i Kristi tredobbelte tjeneste som præster, profeter og konger. I kraf af denne salvelse skal vi medvirke i orkyndelsen af det glade budskab til attige.
Efter prædikenen fornyer præsterne deres løfter overfor biskoppen, som herefter opfordrer menigheden til bøn for sig selv og præsterne.
Under offertorieprocessionen bliver de olier, der skal indvies, båret frem af diakoner.
Offergaverne frembæres af firmander, som repræsenterer de børn og unge, der ved de kommende måneders fejring af firmelsen skal modtage Helligånden.
Indvielsen af sygeolien sker under et indskud i den eukaristiske bøn umiddelbart inden doxologien ("Ved Ham og med Ham og i Ham"). Kristus tog menneskelig lidelse på sig og helbredte syge. Salvelsen med sygeolien minder om den trøst og lindring, Kristus bringer.
Efter kommunionen indvies katekumenolien, den olie, som børn og voksne salves med inden dåben som led i befrielsen fra den Ondes magt.
Herefter konsekreres krisamen. Krisamen, som bruges til dåb, firmelse, præstevielse og indvielse af kirker, symboliserer på en særlig måde Helligåndens kraft, som meddeles ved salvelse og hàndspålæggelse. Som indledning til konsekrationen hælder biskoppen en vellugtende olie i olivenolien, ånder tre gange over den og beder efterfølgende konsekrationsbønnen. Præsterne deltager i konsekrationen ved sammen med biskoppen at holde højre hånd løfter over olien under dele af bønnen.
De nyindviede hellige olier bliver højtideligt båret med i udgangsprocessionen og herefter fordelt til bispedømmets kirker.
