Vor Herres Jesu Kristi fødsel

Fejres 25. december. Liturgisk rang: Højtid. Liturgisk farve: Hvid

Om Jesus virkelig blev født den 25. december, kan vi ikke vide, for hverken Bibelen eller andre kilder nævner nogen dato. Siden koncilet i Nikæa i år 325 er datoen 25. december blevet fastsat i den romerske kalender som festdagen for vor Herres Jesu Kristi fødsel, men der findes tidligere spor både hos pave Telesphorus omkring år 130 og hos Tertullian omkring år 200 af at man har fejret Jesu fødselsfest den 25. december.

Nogle forskere mener, at man dengang valgte datoen for at erstatte den hedenske fest for ”den ubesejrede solguds fødsel”, Natalis Solis Invicti. I det antikke Rom var dette en stor fest for solen på dét tidspunkt omkring vintersolhverv, hvor dagene var kortest. Denne teori regner man ikke med, at der er hold i. Andre forskere beregner datoen for Jesu fødsel ud fra en sammenligning med Johannes Døberen, som man antog blev undfanget ved efterårsjævndøgn og født ni måneder senere ved sommersolhverv den 24. juni. Idet Johannes’ mor, Elisabeth, var 6 måneder henne, da hun fik besøg af Maria, der var gravid med Jesus i 3. måned, regnede forskerne med, at Jesus måtte være blevet undfanget omkring forårsjævndøgn den 25. marts og født ved vintersolhverv den 25. december. En tredje teori bygger på den jødiske tradition for, at profeter blev dræbt på den dag, de blev undfanget, og siden man regnede med, at Jesus blev korsfæstet (og altså også undfanget) den 25. marts, måtte hans fødselsdag være ni måneder efter, den 25. december.

I Østkirken har man altid fejret Jesu fødsel den 6. januar og gør det stadig.

Hvilken teori, der er den rigtige, får vi ikke at vide, men symbolikken i at se Jesus som solen eller som lys, finder vi belæg for i Bibelen, hvor profeten Malakias (3,20) i Det Gamle Testamente beskriver den Frelser, jødefolket venter på, som retfærdighedens sol: ”Men for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinger er der helbredelse.” I begyndelsen af sit evangelium beskriver evangelisten Johannes Jesus som lyset: ”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden” (Joh 1,9), mens Jesus omtaler sig selv som ”verdens lys” (Joh 8,12).

Den hellige Dionysius Exiguus (ca. 470-550) regnede sig frem til, hvornår Jesus blev født, og det blev grundlaget for vor tidsregning. Hvordan han præcis fandt ud af, hvad der skulle regnes som Jesu fødselsår, ved vi dog ikke. Man regnede med, at år 1 begyndte en uge efter Jesu fødsel, altså den 1. januar, så noget ”år 0” findes ikke.

Fejringen af julen indledes i Kirken allerede om aftenen den 24. december med en vigiliemesse som optakt til selve festen for Herrens fødsel. Her læses evangeliet fra Mattæus med Jesu stamtavle (Matt 1, 1-25). Hovedfejringen finder sted med en messe julenat den 25. december, hvor evangelisten Lukas’ beretning om Jesu fødsel (Luk 2, 1.20) læses. Ved messen Juledags morgen læses evangeliet fra prologen til Johannes’ evangelium (Joh 1, 1-18) om, at ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”.

Dermed får vi både en historisk beretning om Jesu fødsel fra Mattæus’ og Lukas’ evangelier og en dogmatisk fra Johannes’ evangelium, som fastslår, at Jesus er Guds Søn, det evige Guds Ord, der blev menneske som os og levede iblandt os. Dette var vigtigt at slå helt fast i kampen mod arianismen, en bevægelse i 300-tallet, som i modstrid med Kirkens lære hævdede, at Jesus var en skabning, der senere blev ophøjet til Gud, og at der altså var en tid, hvor Jesus endnu ikke var til. I Johannesevangeliet læser vi derimod, at Jesus, Guds Søn, ”var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er” (Joh 1, 2-3). Jesus er altså, som vi siger i den nikænske trosbekendelse, ”født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen. Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud”.

I julen fejrer vi altså, at Gud sendte sin egen Søn til jorden. Gud havde forberedt dette ved at lade den kvinde, han havde udset til at være mor for sin Søn, selv blive undfanget uden synd (se: Marias uplettede undfangelse, den 8. december), for at hun kunne være værdig til at være Jesu mor; og da hun undfangede Jesus (se: Marias bebudelse, 25. marts) lod Gud hende i fuld frihed give sit ”ja” til den plan, han havde for hende. Vi fejrer også i julen, at Gud valgte Maria og Josef, der var fattige og ubetydelige i andres øjne, som forældre for sin Søn her på jorden, og tillod, at ingen hjalp dem med husly, så Jesus blev født i en stald omgivet af dyr og i yderste fattigdom. De var helt overgivet til at stole på Gud, og vi hører, at Gud sørgede for dem. Og til de fattigste af de fattige hyrder på marken sendte Gud med sine engle budskabet om, at den frelser, som hele jødefolket ventede på, var født – ”og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe” (Luk 2, 1-20). Det er også julens budskab til os, at Jesus er født for alle menneskers skyld.

Læs mere her og her

KATOLSK KALENDER udvikles af TEAM Katolsk Liv

Du kan være med til at gøre KATOLSK LIV til en del af danske medier. Skabe balance i et medielandskab, hvor formidling af religiøs tro, liv og overbevisning er udfordret.

HJÆLP KATOLSK LIV med at holde projektet fri af annnoncer og betalingsmure; så når vi også dem af os der ikke kender til katolsk tro og liv.

Læs mere om økonomisk hjælp - HER